Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Karl Marx. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Samtiden. 1918.
Karl Marx.
Det er den samme feilvurderingen som saa ofte kommer frem
hos dem nåar det gjælder praktisk politik, og som de seiv
senere har korrigert, men en feilvurdering som ingen indtly
delse har paa grundopfatningen.
Det skulde heller ikke vare længe, før Marx paa sin egen
person fik føle feilen, føle at aaret 1849 ikke kom til at staa
i revolutionens, men i kontrarevolutionens tegn. Den 18de
mai blev han uten videre ved politiets forføining og uten
ringeste skin av nogen retslig undersøkelse utvist av Preussen,
med ordre til at forsvinde inden 24 timer, og «Neue Rhei
nische Zeitung» maa gaa ind, en av de stolteste, modigste og
talentfuldeste revolutionære aviser historien kjender, en av
de meget faa aviser som endnu efter 70 aars forløp virker
fuldt levende.
Efter utvisningen forsøkte Marx at slaa sig ned i Paris;
men der fik han heller ikke lov til at være i fred for Ludvig
Napoleons reaktionære regjering og flyttet saa over til London,
hvor han kom til at bli boende resten av sit liv, 34 aar
pint og plaget av de jammerligste næringssorger og bare holdt
oppe ved Engels’ vennesind og altid redebonne hjælp.
Den sidste og længste halvparten av hans liv som
dermed begynder, faar en helt anden karakter end den første.
Hittil hadde han strødd om sig med geniale idéer, og han
hadde staat midt oppe i den sterkeste revolutionære hand
ling nu gjælder det for ham at begrunde og utdype sit
system, anvende den materialistiske historieopfatningen paa
verdenshistorien og verdensutviklingen, vise den økonomiske
bakgrunden baade for revolutionen i 1848 og for kontra
revolutionen i 1849; han skal tyde hele den kapitalistiske
utviklingen ved hjælp av den materialistiske historieopfat
ningen som en slags chitFernøkkel forklare ikke hvad
kapitalismens bærere seiv hadde ment var indholdet i de
sidste aarhundredernes historie, men denne historien seiv, de
til grund liggende økonomiske kræfterne som hadde utgjort de
egentlig virkende aarsakerne. Og ut fra denne reelle kapi
talismens historie skulde saa med nødvendighet kunne vises
hvorledes kapitalismens blomstring maatte følges av dens
selvopløsning, og hvorledes selve de opløsende kræfterne som
var i fuld virksomhet, pekte direkte paa det nye samfund
553
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
