Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørg. E. Møller: Rets-staten - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.J»rg. E. Møller.
ydelse og motydelse ækvivalere hinanden. Tilsidesættes dette
princip, viser det dg hos alle folkeslag, til alle tider, at det
straffer sig netop ved efterhaanden übønhørlig at opløse alle
sociale baand.
Forutsætningen for en rigtig eiendomsfordaling er en
korrekt opfatning av hvad der er og hvad der ikke er pri
vateie. Personlig eiendom opstaar ved det arbeide som indi
videt seiv utfører, legemlig eller aandelig. I samme grad et
produkt nyskapes, omformes, præges av menneskelig vilje og
intelligens,, i samme grad er det særeie. Disse produkter
fremkommer ved det arbeide den enkelte personlig har ut
ført. Deres værdi beror netop paa dette den enkeltes ar
beide. Den energi og de arbeidsmuligheter, som ligger i min
hjerne og mine arme (hvad altsaa er en bestanddel av mig
seiv) er det, som er nedlagt i, har tilflytt, er omsat i pro
duktet. At jeg eier det, er vederlaget for min personlige
ydelse. Ydelse og motydelse svarer til hinanden. Jeg faar
og beholder det som er mit.
Dette særeie maa alle respektere. Ingen maa forføie
derover paa anden maate end jeg seiv vil. Ingen end
ikke staten. Det blir en krænkelse av den sociale natur
lov hvis det sker. Og den sociale naturlov maa ikke krænkes.
Da rører man i sandhet ved samfundets grundvold.
Men alt hvad der kan betegnes som naturherligheter er
alles, samfundets fælleseie. Ti naturen, jorden har intet
menneske frembragt. Den er et nødvendig grundlag for alt
liv. Naturrigdommenes værdi er uerstattelige. Ethvert men
neske fødes derfor med en ufortapelig ret til sin del av dem.
Og da jorden ikke findes i übegrænset mængde, er derfor
enhver privat beslaglæggelse av den, hvorved enkelte tilegner
sig en [særfordel mens andre sperres ute, en uret, et over
grep. Den der eier jorden med dens forraad av forskjellig
slags, har magten over de andre som ikke længer har adgang
til den. Paa en slaaende maate skulde nok det vise sig den
dag da en trust opstod med det formaal at kjøpe op al jord
en tanke som ikke er helt usandsynlig i en tid hvor
truster er istand til at kjøpe op alt hvad der findes av
560
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
