Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. M. Sandvik: Nordisk musikforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. M. Sandvik.
traade, med utallige aandelige Indtryk vi til daglig modtager
paa vor Vei, store og smaa, med de Omgivelser, vi lever i,
med den Luft, vi aander, og ikke mindst med det Sprog, vi
taler.» For tilfulde at forståa Hartmann kræves der
dansk blod, hævder forfatteren. Og det nationale er blit
Hartmann [ikke en begrænsning, ikke en maner, «det udgør
tværtimod hans egen inderste Natur, og hans Væsens Oprinde
lighed genspeiler sig deri.»
Ogsaa ikke-musikalske vil ha glæde av at følge den smukke
skildring av Hartmanns høitbegavede hustru, Emma, f. Zinn,
mens slutningsavsnittet, studien over den danske national
sångs genesis, nok kræver mer specielle musikalske interesser
for at kunne nydes.
Mere avalmindelig kulturhistorisk interesse er Carl Thranes
« Weyses minde». Selve miljøet for den udmerkede komponists
virke har man ganske tydelig for sig gjennem denne paa
mangfoldige oplysninger rikholdige og dog saa let flytende
fremstilling. Den kloke, farlig skarpe, men tilbunds gode Weyse
kommer ofte seiv til orde, og hans uforlignelige humor stil
ler mangfoldige av tidens fænomener i et eiendommelig, ofte
træffende lys. Litt underlig falder hans skarpe dom om den
berømte organist Matthison-Hansens orgelspil: Orglet «klang,
som om det bestandig tremulerede og manglede vind. Min teint
er bleven ganske fordærvet, ja næsten sort af bare ærgrelse»,
nåar man erindrer at det var paa Weyses anbefaling den
saaledes kriticerte hadde faat sin domorganistpost. Men det
er vel Weyses fanatiske sans for det klare uttryk som
i øieblikket har gjort ham rasende. Han kunde jo heller ikke
fordra Beethovens musik, og dog er Weyses etuder ifølge
Schumanns dom mest beslegtet med denne mester. Blandt
danske komponister er sikkerlig Weyse den i Norge mest
sungne; næsten hvert barn har vel hørt hans «Morgen- og
aftensange». En bok om ham vil derfor ogsaa hos os gjøre
regning paa at bli læst med interesse.
Stormanden i dansk musik, Niels W. Gade, er jo gran
sket oftere, og hans stilling i dansk kulturliv saa temmelig
fastslaat. Men han synes endnu at virke lokkende. Overmaade
letlæst er den biografi Charles Kjerulf gir «Niels W. Gade
i hundredaaret». Særlig for danske læsere maa det ha en
viss tillokkelse at kunne faa se «Gade intime», følge hans liv
576
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
