- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Niogtyvende aargang. 1918 /
577

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. M. Sandvik: Nordisk musikforskning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordisk musikforskning.
fra barneaarene av til han blev den almægtige herre i musik
föreningen. Vi norske vil ærgre os over alt som synes os
overflødig og altfor uttværet, fordi vi ikke har den følelse
av «guden» i ham som danskerne. Den uhyre bredde frem
stillingen lider av, kommer ogsaa frem i den forøvrig inter
essante paavisning av den skjæbnesvangre indflydelse Mendel
sohn kom til at øve paa Gades kunst. Forfatteren blir ikke
træt av at utmåle de muligheter som kunde indtruffet,
om Gade hadde faat mer føling med Schumanns kunst i de
grundlæggende aar. Det er da ogsaa et interessant problem
at undersøke hvorfor Gade efter den djerve optakt som Ossian
ouverturen betegner, kunde litt efter litt gli ind i den mer
«universelle» musik. Men forfalterens analyse her kunde
sikkert loddet noget dypere. Hans bemerkning om Grieg:
«nåar en (d. e. Gade) giver slip paa en stor sag, er der straks
en anden, der tager den op. Denne anden var i dette tilfælde
en ung nordmand ved navn Edvard Grieg» røber at han
ikke har tilstrækkelig syn for at det er mandens egen natur,
hans genis egenart, som bestemmer utviklingen. I parentes
bemerket er det en meget stor misforstaaelse at tale om det
cnordiske» paa den maate som Kierulf gjør det. Grieg er
norsk, ikke nordisk, Hartmann ikke nordisk, men dansk.
De smukkeste partier i Kjerulfs bok er de faa steder hvor
han halvt beklagende opgavens ugjennemførlighet ana
lyserer eller skildrer partier av Gades musik. Den fortræffe
lige behandling av Ossian-ouverturen, C-moll- og E-dur-symfo
nierne og korverket «Comala» bringer læserne til at ønske mer
av samme stof. Det vilde gjort boken mer ålment interessant.
Blandt den flok som paa grundlag av andres undersøkel
ser gir almenheten populærfremstillinger av musikhistorien,
kan ogsaa nævnes Anna Er sl ev, hvis bøker synes at slaa
godt an. «Tonekunstens mestre» har paa kort tid oplevet
to oplag og synes altsaa at svare til behovet. Da boken
ogsaa læses adskillig i Norge, vil jeg et øieblik stanse ved
den. Bokens plan er den Utelen angir, hun samler frem
stillingen om enkelte navne, og ved den enkelte komponist
dvæler hun gjerne ved et hovedverk; saaledes fortælles
gangen i Matthæuspassionen. Men det er yderst sjelden
og da mest i citatform vi faar en virkelig gjennemgaaelse
av musikken. Det er komponisternes bevægede ytre liv
577

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 12:10:13 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1918/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free