Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. M. Sandvik: Nordisk musikforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. M. Sandvik.
er der samlet en god del folkemelodier og slaatter. Catharinus
Elling har besøkt det hele land og fordelt sin interesse saa
nogenlunde likt paa religiøse og verdslige toner; Arne Bjørn
dal har valgt slaattenes hemmelighetsfulde rike, og nåar und
tages, Johan Halvorsen, kan ingen maale sig med ham i nøi
agtig nedtegning av alle de vrine detaljer i de vestlandske og
med disse beslegtede slaatter for hardangerfele. Olav Sande
har levert et overmaade rikholdig materiale fra Sogn og nær
liggende distrikter, 0. M. Sandvik har samlet særlig gudbrands
dalsmusik og melodier fra Østlandet, og en hel del andre har
trukket frem stof fra hver sin trakt. Desværre er der ingen
katalog over det indsamlede endnu, men saa meget kan
sies at norsk folkemusik hører til verdens rikeste og
eiendommeligste.
Omtrent alle de senere åars studier over musik
hos os dreier sig om emner vedrørende folkemusikken.
CatharinusEllings arbeider maa her først og fremst nævnes.
I «Vore folkemelodier» behandler han den tonale bygning som
utmerker vore folkemelodier. Han peker paa den selv
stændige stilling kvinten har og den indflydelse dette faar med
hensyn til melodidannelsen, gir fine bemerkninger om dur
og moll-karakteren i norsk folketone og gjør energiske forsøk
paa at hævde at der liten eller ingen sammenhæng er mellem
de gamle kirketoner og vor folkemusiks merkelige karakter.
Træk som den «lydiske» skala (f-dur uten b) mener han er
ældre end kristendommens indførelse. I «Vore kjæmpeviser
belyst fra musikalsk synspunkt» fortsætter forfatteren kart
lægningen av vort musikalske landomraade, og hans grup
pering av det rike stof byr meget av interesse. Særlig synes
mig hans vakre analyser fortræfFelige. Dette gjælder ogsaa
hans sidste verk, «Vore slaatter». Men selve materialet er
her delvis noget usikkert Sg ufuldstændig. Lindemans Øster
dalsspringdans er neppe nøiagtig, og de rytmiske finesser gir
hverken Lindemans eller Ellings optegnelser noget klart bil
lede av. Men staar der saaledes endnu adskillig igjen, maa
vi være hr. Elling overmaade taknemlige for hans vegtige
studier. Ingen kan bedre end Elling trænge ind i det übe
visste harmoniske grundlag for vore eiendommeligste folke
toner, hvad hans behandling av salmemelodier og Sætesdals
stevtoner noksom viser. Og maa man end i mangt være uenig,
582
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
