Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Collett Vogt: Halfdan Kjerulf - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Collett Vogt.
straks efter til, «var Punschen sat for tidlig frem. Allerede
den fjerde Skaaltale kunde knapt høres, og med Sangernes
Evner var det snart forbi. Hele Forsamlingen var da i sin Rus.»
Senere ut paa kvelden blev Welhaven baaret paa guld
stol, men paa dette tidspunkt var som sagt folk svært fulde,
skjønt de «godt vidste, at det var Welhaven, som bares i
Triumf og hvis Skaal blev drukket».
Som man ser, var den høist ædruelige Halfdan Kjerulf
vel tilfreds. Rigtig stolt er han av sine meningsfællers ær
bare opførsel.
Og dette var en fest til hæder for «fædrenes minde».
Ikke en ultra-norsk, nei, en fest, hvis tendens var umiskjen
delig skandinavisk, og hvis præg efter Kjerulfs forsikring var
egte nordisk.
Hvordan har saa de ultra-norske fester artet sig? «Ber
serkerfester» kalder Kjerulf dem.
I en artikel i «Samtiden» (1908) om Wergelands studen
terkamerater gir professor Koht den forbløffende oplys
ning, at en ung student fik 5 fem daler i mulkt for vold
tægtsforsøk jeg tror paa aapen gate. Husker jeg ikke feil,
var det endog midt paa blanke formiddagen, det skedde. En
anden blev tildelt 20 speciedaler for en noget mere paafal
dende overtrædelse av polisreglementets paragraffer. Profes
soren nævner ikke hvilken. Ofte har jeg undret mig paa
hvad denne unge mand vel hadde gjort for noget galt. Det
har visst været noget ganske forskrækkelig.
Sederne var kort sagt fri. Man generte sig ikke.
Nei, de var ikke sippete av sig Welhaven og hans ven
ner. Som man av ovenstaaende vil se, var de mænd for at
tømme et glas til bunden, og en smule drukkenskap i godt
selskap lot de sig ikke forarge av. Saa meget større vegt
maa der da lægges paa deres avsky for Wergelandstidens ut
skeielser.
Føi dertil at Wergeland helst omgav sig med brølaper.
Han var av dem, som ikke taalte motsigelser eller bare en
beskeden indvending. Alene vilde han være om pladsen,
alene om at tale og bestemme. Det blev da hans tilhænge
res sak at huje ham sit bifald til over de fyldte bægre. Og’
huje kunde de. Tømme bægre ligervis.
lalfald har tonen været raahærdet nok, og det var mot
594
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
