Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Collett Vogt: Halfdan Kjerulf - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Collett Vogt.
Paa flugt fra virkeligheten drømte de begge om norsk
poesis gjenfødelse i høiblaa luft bak de høie fjelde. Det blev
med længslen. Derav det litt hjertebeklemmende, det litt
lumre, ufriske, indestængte i deres følelsesliv. Det vilde ikke
ha skadet, om et braakast av det uvorne mod som bar
Wergeland gjennem ondt og godt, hadde strøket ind i deres
fredede havers velpleiede blomsterbed.
Andet bind av Halfdan Kjerulfs «Efterlatte papirer»,
som i disse dage er utkommet, og som rækker fra 1847 til
1868, hans dødsaar, skildrer gjennembruddets og modnin
gens tid, sikkert hans livs lykkeligste, forsaavidt som han i
den fik anledning til at utfolde sig som kunstner. Her som
i første bind mottar man indtrykket av en sluttet, en sjelden
lødig personlighet.
Endelig blev hans ønske opfyldt, da han i 1849, fire og
tredive aar gammel, reiste med offentlig stipendium over
Danmark til Tyskland. I Kjøbenhavn skjænker Gade ham
bifald og opmuntring, og han optages gjestmildt i I. L. Hei
bergs kreds, hvor han i likhet med andre norske gjennem
reisende lægger sin buket forglemmigeier for den pikante
fru Johanne Louises føtter. Fra Kjøbenhavn til Leipzig. Her
overværer han i løpet av et aar 44 operaforestillinger og 20
konserter, for ikke at tale om balletter og skuespil. Men
fremfor alt er det omgangen med likesindede, som virker
befrugtende paa ham, egger ham til produktion og gir ham
den første, klare forestilling om hans evners rækkevidde og
deres begrænsning. Samtidig er han ivrig optat av at følge
de politiske forholds utvikling i Tyskland, hvor endnu febru
arrevolutionens efterdønninger gaar med stride bølger. Han
fraadser i musik, lærer og nyder. Hver side av hans dag
bøker vidner om stræben og flid, om hans rene, stolte
sind, men ogsaa om stunder i mørke og tvil. Somme
ren 1851, efter to aars utenlandsophold, er han hjemme
igjen.
Ofte hadde han længtet tilbake. «Naar længes man
mere efter Hjemmet end i Julen?» skriver han dernedefra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
