Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Söderhjelm: Finland og Tyskland under krigen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werner Söderhjelm.
imidlertid vestmagterne hadde sluttet et intimt forbund med
vore undertrykkere og naturligvis ikke kunde ventes at ville
understøtte bestræbelser som kunde skade Rusland, satte
man fra finsk side nærmest sit haab til de magter, hvis for
dele og interesser man maatte forutsætte laa paa tvers av
Ruslands.
I første række vendte man da blikket mot Sverige,
som man antok vilde slutte sig til Ruslands motstandere,
ikke blot for sin egen direkte fordels skyld, men ogsaa fordi
en virkelig fare syntes at true dette land gjennem Ruslands
optræden paa Aaland. De politiske kredser i vort land, som
fra første begyndelse radikalt fulgte selvstændighetslinjen,
søkte derfor kontakt med de dementer i Sverige, som var
stemt for aktiv handling fra dette lands side. Samtidig salte
man sig fra ledende hold i Finland i forbindelse med
tyskerne, idet man sendte betrodde mænd til Tyskland for
der at søke at vække interesse for Finlands skjæbne. Og
blandt den finske ungdom begyndte i efteraaret 1915 den be
vægelse som utsprang av ungdommens uimotstaaelige ønske
om, nu da et enestaaende verdenshistorisk øieblik var inde,
at øve en kraftig daäd for fædrelandet, en bevægelse, der
sluttelig førte til oprettelsen av den finske jægerbataljon.
Denne patriotiske virksomhet indenfor finsk ungdom var
ikke paa nogen maate i strid med bestræbelserne for nær
mest ved Sveriges hjælp at arbeide for Finlands selvstændig
het og dets tilslutning til et fremtidig nordisk forbund. Ogsaa
fra tysk side paapektes det ofte, at muligheterne for en
virkeliggjørelse av finnernes forhaabninger væsentlig avhang
av den svenske politik. Gjennem utsendte tillidsmænd og
deputationer søkte man at klarlægge Finlands haab og ønsker
for ledende kredser i Sverige.
Seiv om det til tider saa ut som om Sverige med
eller mot sin vilje skulde bli draget ind i krigens malstrøm,
saa fæstnedes dog efterhaanden langsomt i det svenske folk
kravet om at landet skulde bevare sin nøitralitet. Jo mere
imidlertid Sveriges sympatier for Finland svækkedes, desto
kraftigere vokste i Finland haabet om at Tyskland, som i
saa høi grad hadde lykken med sig i kampen mot Rusland,
skulde hitføre Finlands frigjørelse. Allikevel vek man sta
dig tilbake for en ensidig «tysk orientering», saalænge der
602
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
