Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Söderhjelm: Finland og Tyskland under krigen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Samtiden. 1918.
Finland og Tyskland under krigen. ’
dighet, men viste sig allikevel utilbøielige til at frigjøre lan
det for det russiske herrevælde. De russiske tropper förblev
i Finland, blandet sig uophørlig i dets indre anliggender og
indvirket i høieste grad paa opkomsten, langvarigheten og
bitterheten av den strid som begyndte i slutningen av januar
1918, og som samtidig blev en borgerkrig og en frihetskamp.
I den skjæbnesvangre tid som dermed indlededes, var
det yderst vanskelig at opretholde forbindelsen mellem den
lovlige finske regjering og dens i utlandet virkende repræsen
tanter, der i særlig vigtige situationer blev nødsaget til at
handle paa eget ansvar. Endskjønt disse begivenheter endnu
ikke er klarlagt i alle enkeltheter, kan dog følgende allikevel
tjene til at belyse dem.
I betragtning av den forbausende hurtighet, hvormed
den finske folkehær under en glimrende ledelse blev organi
sert, endvidere af den i Tyskland utdannede finske jæger
bataljons hjemkomst til Finland og endelig av de betydelige
mængder av krigsmateriel man mottok fra Tyskland (og ad
privat vei delvis ogsaa fra Sverige), er det forklarlig at den
opfattelse knæsattes i det saakaldte «hvite» Finland, at vor
egen «hvite» hær uten fremmed hjælp vilde kunne seire over
de «røde» og de russiske tropper, der stadig fik forsterk
ninger øst fra. Regjeringen i Vasa, som ikke var tilstrækkelig
underrettet om tilstanden i det sydlige Finland og intet visste
m i hvilken spænding man der ventet paa hjælp og red
ning nord fra, indtok en tid lang det standpunkt, at man
ikke skulde uttale ønske om anden hjælp end den som
kunde ydes i form av krigsmateriel. Av nogen betydning for
dette standpunkt var naturligvis den øverstbefalendes forsik
ringer om at man kunde klare sig med egen hjælp en
anskuelse som sikkert var altfor optimistisk, ti hvis Finland
kun hadde hat sine egne tropper at støtte sig til, vilde den
sydlige del av landet sikkert være blit baade kulturelt og
materielt ødelagt, en meget stor del av den dannede klasse
blit myrdet og en frygtelig hungersnød ha truet største
delen av befolkningen.
Man hadde ikke tilslrækkelig øie for det faktum at den
finske folkehær for at kunne beseire oprøret maatte ha saa
store mængder av vaaben, at hele krigens utfald var av
hængig herav. Men efter alt at dømme kunde en saadan
605
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
