- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Niogtyvende aargang. 1918 /
616

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Martin Tranmæl: Arbeidernes parlamentarisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Martin Tranmæl.
den tvangssituation den befinder sig i, nød t til at utskrive
nye valg efter liberalistiske anskuelser, men det rokker ikke
ved den historiske kjendsgjerning at revolutionen har fundet
sit uttryk gjennem nye samfundsorganer, arbeider- og
soldatraadene. De er derfor ikke alene en russisk,
men snarere en international företeelse.
Arbeider- og bonderaadene har opstaat spontant i Rus
land saavel som i Østerrike og Tyskland. De er revolu
tionære situations- og aktionsorganer. De bygger paa et
bredere grundlag end de gamle arbeidersammenslutninger,
fagforeningerne og de socialistiske partier. Fagforeningerne
er basert udelukkende paa lønsarbeiderne og de socialistiske
partier paa begrænsede partisynsmaater. Arbeider- og bonde
raadene søker derimot at forene aj le som vil ta del i det
store omdannelsesarbeide. De blir saaledes i den revolutio
nære periode fællesorganer for de fremadstræbende og op
byggende kræfter, men hvor fagforeningernes og de sociali
stiske partiers medlemmer danner grundelementet.
Arbeider- og bonderaadene er ogsaa noget mere, de er
nye samfundsorganer. Det er det som er det mest
karakteristiske ved dem. De søker at overta förvaltningen
og ledeisen av samfundets anliggender. De lokale raad træ
der i kommunestyrernes, distriktsraadene i amternes og lands
raadet i Stortingets sted.
Raadene organiseres saavidt mulig bedriftsvis. Ikke bare
kropsarbeidere, men ogsaa andre som deltar i det nyttige
arbeide, er adgangsberettiget. Ved skoler og andre nyttige
samfundsindretninger kan der oprettes raad. Hele den pro
duktive klasse aands- som kropsarbeiderne blir saa
ledes med i raadsbevægelsen.
De lokale raad vælger repræsentanter til distrikts- og
landskonferanser, som træffer bestemmelse om distrikts- og
landsinteresser. Regjeringen eller folkekommissærerne ut
gaar av landskonferansens sammensætning. Denne har sin
mest umiddelbare forbindelse med bedriftsklubbena, det
praktiske liv. Det er saaledes et nyt, et socialt demokrati
som grundlægges.
I övergångstiden kan det være nødvendig at gaa til et
midlertidig diktatur, men ikke mindr e t a 1 s-diktatur. Et
bevisst mindretal kan gaa til revolution, men det maa for
616

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:30:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1918/0624.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free