Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. M. Goldschmidt: Teknisk-videnskabelig forskningsarbete i utlandet og i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43 - Samtiden. 1918.
Teknisk-videnskabelig forskningsarbeide i utlandet og i Norge.
kunde vi her nævne Norges geologiske undersøkelse.
Denne institution indtar forsaavidt en særstilling, eftersom
den organisationsmæssig er et rent forskningsinstitut, noget
som er av interesse at erindre, naar vi drøfter den særstil
ling som de geologiske undersøkelser og analoge institutioner
i visse andre lande indtar med hensyn til teknisk forsknings-
arbeide. . ,
Endelig har vi en række offentlige institutioner ved
hvilke forskningsarbeidet organisationsmæssig er underordnet
praktiske formaal. Jeg kunde her nævne Den geografiske
opmaaling, det samme giælder ogsaa materialprøvmngsan
stalterne. _ . ,
Tilslut maa vi nævne de private bedrifters forsøkslabo
ratorier, som hertillands vel yder det meste teknisk-viden
skabelige forskningsarbeide. Naar man tar i betragtning
hvilke midler de store industriselskaper kan avse til sine
laboratorier og försöksstationer, naar man samtidig tar i
betragtning den arbeidsintensitet som hersker ved anstalter av
denne art, kan det ikke forundre os, at saamange vigtige
resultater er opnaadd der. Men resultaterne blir som regel
kun for en ringe del bekjendt for utenforstaaende,
Vi kan saaledes resumere den faktiske stilling i dette
land derhen, at der aar om andet utføres et vældig arbeide
paa teknisk-videnskabelig omraade i dette land. Og søker
vi at definere organisationsformerne for dette arbeide, de
ledende synspunkter, som gjør sig giældende i arbeidets for
deling, administration og tilgodegjørelse, saa kan vi som
et helhetsresultat kun si at der ikke findes nogen ledende
organisationsform.
De forsk] elligste organisationsarter findes om hverandre,
vi har statsforskningsinstitutioner, vi har statsinstitutioner som
yder teknisk forskningsarbeide som biprodukt, vi har sam
arbeide mellem statsfunktionærer og private bedrifter, mel
lem statsinstitutioner og private, samt endelig de talrike rent
private forskningsinstitutioner med praktiske formaal. Og
noget planmæssig samarbeide efter fælles princip for disse
institutioner har hittil ikke fundet sted.
Tiltrods for alt det arbeide som giøres, er der dog i
Norge en almindelig og ikke überettiget følelse av at det
teknisk-videnskabelige forskningsarbeide trænger yderhgere
621
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
