Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. M. Goldschmidt: Teknisk-videnskabelig forskningsarbete i utlandet og i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teknisk-videnskabelig forskningsarbeide i utlandet og i Norge.
men ogsaa en praktisk færdighet i videnskabelige arbeids
metoder, som de hadde erhvervet sig under utarbeidelsen av
de med urette ringeagtede doktoravhandlinger. Samtidig
hersket der et ivrig samarbeide mellem et stort antal av
fremtrædende universitets- og høiskolelærere paa den ene side
og de store praktiske bedrifter paa den anden. Den pro
fessor som hadde interesse av at anvende sin videnskabe
lige arbeidsevne i samarbeide med private bedrifter, hadde
fuld adgang til at gjøre det saa meget hans embedsforplig
lelser levnet ham tid dertil, og ofte finder vi samarbeidet
ogsaa etablert i den form at de store bedrifter ydet aarlig
tilskudd i form av penger, apparater eller personel til saa
danne undervisningsinstitutioner hvis arbeidsfelt kunde
bringe særlig vigtige resultater for deres egen industrigren.
Samtidig hermed blomstret der et rikt videnskabelig liv hos
bedrifterne seiv. De store industriselskaper hadde egne labo
ratorier som med hensyn til utstyr og funktionærer og ledere
kunde kappes med hvilketsomhelst statsinstitut.
Men som man ser blandet staten sig ikke direkte op
i forholdet mellem videnskap og teknik. Staten ansaa det
væsentlig for sin opgave at skaffe den fornødne videnskabe
lige atmosfære og at muliggjøre utdannelsen av tilstrækkelig
mange videnskabelige praktikere, mens den som regel overlot
til det private initiativ at ordne den direkte tilknytning mel
lem videnskap og teknik. .
Paa ett omraade har dog staten allerede tidlig tat sig ar
den anvendte anorganiske forskning, nemlig med oprettelsen
av den saakaldte Physikalisch-technische Reichsanstalt i Char
lottenburg, en institution, hvis arbeide er saa bekjendt, at
jeg ikke behøver at gaa nærmere ind paa det.
Først faa aar før krigen blev det spørsmaal aktuelt i
Tyskland at oprette egne forskningsinstituter for de anorga
niske naturvidenskaper, specielt kemi og fysik, forsknings
instituter, hvis personel kun skulde sysle med forsknings
arbeide uten undervisningsforpligtelser. Disse forsknings
instituter, de saakaldte Keiser Wilhelms instituter, skulde for
uten forskning paa rent videnskabelige omraader ogsaa faa
til opgave at fremme anvendt videnskap, og under krigen
blev oprettelsen av flere specielle forskningsinstituter av denne
art paabegyndt og tildels fuldendt.
623
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
