Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Politik og administration - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Elster.
i jordbruksspørsmaalet. Hele landet, det hele folk ser en
fremtidsopgave i en økonomisk styrket bondestand. Vi rea
gerer nu i dyrtiden mot de vældige priser landbruksproduk
terne er steget til. Vi burde ha reageret like sterkt den
gang disse produkter blev underbetalt. Det er nødvendig at
vort jordbruk blir lønsomt, at vi faar en solid økonomisk
fundert bondestand. Det maa bli ønskværdig at være bonde.
Det betyr ogsaa uhyre meget kulturelt set, at bønderne ikke
er en fattigstand.
Men her er venstre kommet i konflikt med sig seiv.
Bønderne, som altid, her og andre steder, inderst inde er
konservative, forlanger som bekjendt korntold, særlig da stor
bønderne. Venstre er ifølge hele sin politik, hele sin fortid
forpligtet til ikke at ta korntold. Her har de støtte av smaa
bønderne, særlig vestlandsbønderne. Har nu venstre i dette
principielle spørsmaal mod til at møte standspolitik med
landspolitik, ogsaa om de skal resikere et mindretal paa det?
Venstre har altid hat et slags privilegium paa at drive
national politik. Men med aarene, ikke mindst siden bøn
derne har følt sin magt styrket og er tat til at føle sig som
eneherrer i norsk politik, er begrepet nationalfølelse blit
meget snevert. Det norske folk har saalænge det har hat en
historie, aldrig været sterk i nationalfølelse. Det har altid
hat vanskelig for at føle sig som et folk, som en enhet.
Samfølelsen er ikke blit skjærpet. Maalbevægelsen, det 19de
aarhundredes sterkeste nationalbevægelse her i landet, har
sin svakhet ikke i den tvang der nu utøves i dens navn,
saa usmakelig det end er, men i sin evne til at opløse fæl
lesfølelsen. Venstre som parti har ikke sans for bykulturen
ser ikke den som en egenartet norsk kultur. Den store
bondeblok har’en saa stor uvilje mot byerne, at det er dem
kjært at skade landets hovedstad, uten at ville se at det er
selve landet som skades. I sin aandelige sneverhet vil den
ikke en rik landskultur, hvor by og bygd møtes med hver
sit. Jo fattigere kulturen blir, jo mere ensartet bare præget
av bygden, des mere national tror den den er. Det er en
632
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
