Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jacob S. Worm-Muller.
rindelse og stammet fra Genuakysten, og selv blev han ikke
nationalisert som fransk borger før i 20 aarsalderen.
Hans bitre motstander, præsident Grevy, har i den an
ledning sagt om ham: «Gambetta har ikke vort gamle
franske blod i aarerne, sin patriotisme har han kun i hodet,
kanske ogsaa i hjertet, men ikke i blodet.» Denne selvmot
sigende uttalelse indeholder dog en viss sandhet. Det er vist
nok meget i Gambetta, som minder om italieneren, men det
ligger mere i formen og ikke i indholdet.
Hans utseende, hans mandige, aapne ansigt med det bøl
gende håar, den brede pande, den energisk krummede næse
og det flotte krøllede skjeg minder om en genuesisk sjø
mand, hans veltalenhet er romersk for ikke at si ciceroni
ansk, han har den latinske geste, improvisatorens svulmende
fylde og fyrrighet og italienerens barnlige umiddelbarhet, og
madame Adam kan med en viss ret si, at hans opportun
isme er «la combinazione italienne». Men han eier paa
den anden side den franske aands klarhet, nøkternhet og
bon sens, og hans idéer er nationale. Det skylder han sin
mor, som var hans livs store kjærlighet. Han har i hende
set typen paa den franske borgerkone fra provinsen, som
elsket kundskapen for dens egen skyld, som har skapt mæn
dene fra den franske revolution og som har fortsat med at
skape alt det, som er mest kraftig og sundt i fædrelandet.
Han har sagt, at det som har git den franske tanke dens
uovervindelige styrke og dens tiltrækning, dens universelle
glans, det er kvinder «som min mor», og han tiiføier: «En
hver virkelig fuldstændig opdragelse kommer fra kundskaps
rike mødre.»
Det var denne viljesterke kloke franske apotekerdatter,
som aandelig formet Gambetta. Hun lærte ham at tænke,
hun førte ham som ung til Armand Carrels skrifter, hun
sendte ham trods farens motstand til Paris for at ut
danne sig som politiker, hun trak op de store linjer, han
senere fulgte, og hun holdt frem for ham hans livs store
idé: «Dit kald er fædrelandet.» Og han skriver i 1863, at
han engang haabet, naar han hadde naadd sit maal, at
kunne kaste sig for hendes føtter og si gjennem taarer av
glæde og stolthet: «Mor, se dit verk!»
Han gik paa skole i Cahors og Montfaucon; han var
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
