Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jacob S. Worm-Muller.
den store nationale bot i frihetens, likhetens og broder
skapets navn.
Det er i dette øieblik statsadvokaten forfærdet avbryter
Gambetta: «Men dette er ikke længer et forsvar.» Men Gam
betta «overskyller» ham som han selv sier og tordner gjen
nem salen ut i landet: «Hør, det er mit sidste ord. De kan
slaa os, men De kan aldrig hverken vanære eller slaa os til
jorden.»
Det er utenfor de utenrikspolitiske neppe nogen be
givenhet, som har rokket keiserdømmet saa i dets grund
vold slik som Gambettas tale, og den blev av hele det repu
likanske Frankrike hilset som en befriende daad. I valg
kampen 1869 blev derfor den unge orator opstillet i Mar
seille og arbeiderkvarteret Belleville i Paris «demokratiets
Aventinerbjerg» og han seiret med glans i begge.
Hans slagord i valgkampen var: folkesuveræniteten orga
niseret paa en fuldstændig maate og han akcepterte Paris
vælgernes imperative mandat: Bellevilleprogrammet, som
bl. a. indeholdt følgende poster: Den mest radikale gjen
nemførelse av den almindelige stemmeret, verdslig, gratis og
tvungen folkeskole, valg av alle funktionærer, adskillelse mel
lem stat og kirke og avskaffelse av de staaende arméer.
Det er dette program som blev det radikale partis grund
lag, men naar man senere bebreidet Gambetta, at han svigtet
det, hvad han stort set ikke gjorde, skal man huske paa, at
det først og fremst var et oppositionsprogram, og at Gam
betta ikke vilde en øieblikkelig avskaffelse av de staaende
hære, men vel en avvæbning av cæsarismen.
Hans optræden som medlem av kammeret viser tydelig,
at han var den fødte fører, som forstod at indrette sig efter
omstændigheterne, men samtidig fastholde principperne.
Hans første maal var at skape et regjeringsdygtig og paria
mentarisk republikansk parti paa grundlag av en uforsonlig
opposition og trække klare linjer mellem sig og de opposi
tionsmænd, som vilde forhandle med keiserdømmet, men
samarbeide med dem i praktiske spørsmaal. Allerede den
10de januar 1870 kræver han klart og fast republikken paa
fredelig vis. uten revolution, og han la til slag mot Emile
Ollivier, om hvem han allerede i 1865 ved sit merkelige
intuitive klarsyn hadde sagt: «Keiserdømmet tar ham», og
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
