Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leon Gambetta.
rent profetisk spaar han denne pseudoliberale regjerings
skjæbne: «De er kun en bro mellem republikken av 4848
og den som vil komme, og vi skal passere broen.»
Men det er først i sin store tale av ste april om ple
biscitet han viser sig som en parlamentariker av rang.
Det er let nok at paavise at Gambetta her har faat sine
tanker fra en bestemt bok, det samme kan vistnok sies om
næsten alle hans idéer, og flere av hans mest berømte slag
ord er sagt av andre. Det originale hos ham ligger i an
vendelsen, det er ham, der gir ordene liv og fører de lysende
meteorer gjennem det rette stjernebillede, det er ham som
forenkler spørsmaalene og trænger ind til deres kjerne og
stiller problemerne saa klart, at man tvinges til at træfFe
et valg.
Keiseren har hævdet, at han er folkesuverænitetens re
præsentant, og at den forfatning han skjænker skal bekræftes
ved et plebisc.t.
Det er mot disse «napoleonske idéer» at Gambetta vender
sig. Der er ikke to slags demokratier —et republikansk og
et krönet demokrati det sidste er et pseudodemokrats
Der er kun én folkesuverænitet, Jog den eksisterer bare i et
land hvor et parlament valgt av alle har ledelsen og det
sidste ord i alle politiske spørsmaal. Monarki og folkesuve
rænitet kan ikke forenes, hævder man det, forfalsker man
ideen.
Derfor maa man vælge mellem monarkiet og den al
mindelige stemmeret og konsekvent skape institutioner i over
ensstemmelse med et princip. Den keiserlige folkeavstem
ning er ikke noget plebiscit, ti plebis scitum det er den viden
og bevissthet, som et folk har om en politisk kjendsgjerning,
og foråt ordet i sin oprindelige betydning skal virkeliggjøres,
maa der være debat, strid og diskussion.
Nu kan man diskutere, men nationen kan ikke frem
sætte formelen for spørsmaalet. Og dog kræver et virkelig
plebiscit, at nationens frit valgte repræsentanter alene har
ret til at redigere denne formel, at angi spørsmaalene og
underkaste dem folkets stadfæstelse. Og han ender sin pragt
fulde tale, hvor han bloltet hulheten i den keiserlige teori
og angav de 5 punkter, hvorved den nye forfatning krænket
folkesuveræniteten, med at hylde den almindelige stemmeret
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
