Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jacob S. Worm-Muller.
som demokratiets helligdom og i en formel at fremsætte sim
politiske tro, nemlig: «Den politik, som er utsprunget aw
den almindelige stemmeret».
Mens saa den avstemning foregik, som for sidste ganjg
gav Napoleon flertal, men samtidig gjennem hærens stemi
metal lot Bismarck se keiserdømmets Achilleshæl, forbe?-
redte Gambetta sig paa at bevise at republikken var betim
gelsen for Frankrikes frelse. Ti det var ved aandelige midl
ler, ved at vinde majoriteten for sine doktriner, at han vildie
føre sin sak frem til seier. Han var ingen revolutionær, ham
var inderst inde en autoritetens mand, og han elsket de tco
ord: «Orden og stabilitet».
Han hadde allerede tidligere i sit oprop til vælgerne i
Marseille angrepet demagogerne, ti enten de kaldte sig Cæsair
eller Marat, enten de repræsentertes av en enkelt mand elleir
en fraktion, saa hvilte deres herredømme paa samme grundl
lag: magten. Og han stillet det sande, videnskabelig organii
serte demokrati op som demagogiets motsætning og fiende?.
Han vilde skape et parti, som kunde overta styret, og ham
fremla hele sit program i den banket skoleungdommen garr
til hans ære den 19de april 1870.
Han tilropte dem de samme ord, han senere gjentok i
1871, og efter sine valgseire i 1876 og 1877; og som viseir
hans statsmandskløkt: «De heroiske tider er forbi. Vanske-:-
ligheternes tid er begyndt.» Man maatte ikke gaa frem vecd
vold i et land, hvor man kunde vinde frem ved overtalelste
og propaganda. Man maatte ikke i kampen mot despotis–
men i overdrivelse gaa like til at utrydde statsidéen. Mam
maatte ikke angripe regieringsmagten, fordi den laa i en en
kelt mands hænder, og glemme at en regjering i et demo-*-
kratisk samfund skal være os seiv. Vi maa ha en regjering:!
Vi maa ha vor regjering! Det som gav republikanerne deress
styrke, var det at de var i besiddelse av sandheten. Deress
sesam laa i disse ord: «Vi har ret og vi skal bevise det»..
Og dette slagord som er grundtanken i hele hans agitation.,
utvikler han videre: «At ha ret, mine herrer, at ha ret, dett
er at ophøre at være et parti. Det er at indta den høie pladss
i menneskeheten, hvor man ikke længer kan angripes. Dett
er at si til nationen: Du tilhører mig! Du tilhører mig,,
fordi jeg alene kan virkeliggjøre din moralske frigjørelse og*
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
