Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jacob S. Worm-Miiller.
at det moderne Europa ikke kunde la et folk bli behandlett
som en flok kvæg, at Frankrikes enhet var en garanti forr
Europas almindelige orden og likevegt og at en anneksiom
vilde være en aarsak til indre uro, en legitim og permanentt
utfordring til krig. Sammen med de Elsass-Lothringske de
puterte forlot han forsamlingen og under komrnuneoprørett
holdt han sig borte fra det politiske liv, og først ved de re
publikanske valg sommeren 1871 traadte han igjen ind i för
samlingen med det maal at grundlægge republikken.
Nationalförsamlingen av 1871 er, tiltrods for den i virke—
ligheten ikke var uttryk for flertallets vilje, kanske cien mestt
repræsentative av Frankrikes nationalforsamlinger. Den be
stod av landets betydeligste mænd av alle avskygninger, mo
narkisterne var paa grund av krigstrætheten i flertal, ment
de var splittet i 3 grupper, legitimister, orleanister og bona–
partister, og da greven av Chambord ikke vilde opgi dem
hvite fane, blev indførelsen av monarkiet en umulighet..
Præsident Thiers forstod snart at republikken var folkets;
vilje og den eneste fornuftige løsning, da den vilde splitte:
miiidst, men han erklærte, at den maatte være konservativ,,
ellers vilde den ikke bli indført, og han vilde ha en republik:
uten republikanere. Kampen endte med et kompromis, men det:
skyldtes i første række Gambetta, at republikken blev repu
blikansk, og han opnaadde sin seier, dels ved at opdrage;
folket giennem agitation, dels ved sin politiske strategi og;
taktik i nationalförsamlingen.
Men her reiser det spørsmaal sig: Hvad var Gambettas
idéer, metode og program? Stort set er de de samme som
før 1870, men Gambetta var modnet under krigen og hadde
lært begrænsningens kunst han var blit en statsmand.
Gambettas ledende idé, hans store lidenskap, er Frank
rike, hans maal at gjenreise det, saa det kunde indta sin
pläds i verden som la grande nation. Likesom Michelet be
tragtet han nationen som en levende person, dog var Frank
rike for ham ikke hans elskede, men hans mor den
høiest moralske personlighet i verden. f
Han har selv krævet den ærestitel: «patriot fremforalt»,
og hans ministerchefprogram indeholdt disse stolte ord:
«Vor politik skal være Frankrikes». Men det bedste uttryk
for sin kjærlighet til Frankrike har han git i Thonon 1872.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
