Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jacob S. Worm-Muller.
anister, som vilde ut av provisoriet og frygtet den vaagnencide
bonapartisme, blev endelig i 1875 republikken fastslaat moed
1 stemmes overvegt, og kort efter blev dens organer endelelig
konstitueret.
Ved valgene i 1876 seiret republikanerne, men likesjsaa
optimistisk Gambetta hadde været før kampen, likesaa uroblig
var han efter seiren. Han forutsaa de kommende farer, <og
han vilde derfor at grupperne skulde opgi sin personlighhet
og smelte sammen til et stort reformparti, saa man kuncide
tale i en hel majoritets navn; men det lykkedes ham ikkke
at overvinde særinteresserne.
Det var netop denne splittelse som gav monarkisterirne
mod til at vaage et kup, de vilde ha magten for at kunnne
lede amtsraadsvalgene, som bestemte senatets sammensææt
ning, og da de klerikale i 1877 igjen gjorde et fremstctøt,
styrtet Mac Mahon det moderate ministerium Jules Simoon
og lot hertugen av Broglie danne en kampregjering. .
Nu først forstod republikanerne storheten i Gambettitas
tanke, og i den sidste avgjørende kamp besluttet de 363, soDm
hadde stemt mot kammerets opløsning, at holde übrødeblig
sammen uten hensyn til anskuelse i andre spørsmaal. Ganm
betta proklamerte i kammeret, at om de nu var 363, vilclde
de komme tilbake som 400, han organiserte utrættelig maot
standen, agiterte gjennem hele Frankrike, og da rygtet oom
et nyt statskup sivet ut, slynget han mot Mac Mahon <de
berømte ord som han blev idømt 2 maaneders fængs*sel
for: «Naar Frankrike har latt sin herskerrøst høre, maaa
man underkaste sig eller gaa av se soumettre ou se
démettre.»
Da den kommende præsident Thiers døde under vahlg
kampen, søkte regjeringen at fremstille kampen som et vaalg
mellem den loyale hertug av Magenta og den «røde fane es»
bærer Gambetta, men Gambetta, som var den selvskrevvne
fører, satte alle sine personlige interesser til side og av klook
skap og høisind fremstillet han sin fiende Grevy som præesi
dentkandidat. Atter blev den almindelige stemmeret reppu
blikkens redning, og Mac Mahon maatte underkaste sig, moen
da republikanerne erobret senatet i 1879, gik han av.
Grevy blev præsident, og Gambetta efterfulgte ham soom
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
