Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leon Gambetta.
s>ig i haanden, en indre sygdom traadte til, og nytaarskvelden
11882 døde Frankrikes store søn.
Et halvt aar før sin død skrev han disse stolte ord til
s>in far: «Jeg angrer intet, idet jeg aldrig har handiet uten i
imit partis høiere interesse, retfærdighetens dag vil komme
ssent eller tidlig, og om den ikke reiser sig før efter min død,
wil jeg derfor ikke føle noget nag eller bitterhet. Jeg har
ttillid til historien, og naar det er av den aiene, man venter
eden høieste dom, gaar alle bakvaskelser, alle løgne forbi en
luten at streife en.»
Verdenskrigen har git Gambetta fuld opreisning. Frank
rrikes straaleglans «overgyder hans sjæl med en rolighed som
aif alabaster». Fordi han elsket Frankrike mere end nogen
ainden, elsker hans folk dette altid brændende hjerte. Den
rrepublik som han vilde fæstne ved maatehold, den har staat
mrokket i stormen, den hær, han viet sin kraft og kjærlig-
Ihet, har utført sin tunge pligt jusque au bout, fordi den tjente
ssit land og ikke en hersker. Hans elskede Frankrike har
iigjen fuldt ut indtat sin store pläds i verdens bevissthet, og
(den «union sacrée» om idéerne fra 1789, som han drømte
om, er blit menneskehetens tanke.
Og snart vil det såar, som fyldte hans sind med smerte,
Mi læget, snart vil paa Place de la Concorde enighetens
jplads Strassburg-støttens sørgeslør, som saa længe har
ttilhyllet Frankrikes skjønne, sørgmodige ansigt, bli fjernet.
Derfor hører vi ikke længer Clemenceaus ord: «Gaa
flædrelandets barn», ikke «skrik fra de vilde soldater», ikke
Marseillaisen som krigssang, men som menneskehetens store
ffrihetshymne.
Ti Gambetta er Marseillaisen som person. Marseillaisen,
Ifødt i Strassburg, knyttet til Frankrikes syden. Gambetta
lfødt i Syden, i sit hjerte knyttet til Strassburg.
Og gjennem kanontordenen fra vestfronten, gjennem
lbraket fra Habsburgernes og Hohenzollernes sammenstyr
ttende troner hører vi Gambettas suveræne stemme alvor
llig, manende og forunderlig gripende:
«Og hvem tør vove at si at der ikke vil komme en dag,
ula alle enes om retfærdigheten i dette ældede Europa, hvis
jældste barn vi er? Hvem tør vove at si at det er et chi-
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
