Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halfdan Kjerulf: Breve til professor Gude - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Din Halfdan.
Breve til Professor Gude.
du i den Henseende er en ganske anderledes kraftig Natur
end jeg og mine Lige. Jeg har nu levet snart i 10 Aar ien
fortsat stille Fortvivlen, jeg ved hvortil det fører. Den fører
til indre og ydre Slaphed, til en Resignation, der medfører
Opgiven af al Produktivitet. For den Unge, Kraftige, Modige
er Fortvivlelsen et umuligt Ord, det maa ei findes i hans
Mund eller Tanker. Til næste Aar kan alt gestalte sig saa
meget bedre, og er end et helt eller et halvt Aar tabt, saa
er dette Tab dig ei uerstatteligt. Det forhaler den endelige
Termin, men det giør den ei umulig. Vent og haab ! du har
saa mange hos dig, der lever i en lignende Situation, og der
maa dog gives en eller anden Udvei. En voldsom Rystelse
som Nutidens medfører store Revolutioner ogsaa i de En
keltes Stillinger og Tilstande. Men alt dette maa ifølge sin
Natur være momentant. En Kunstner som du maa altid
betale, at han har en Verden for sig og Verden er stor. De
stakkels Pariserkunstnere er nu vist langt værre farne.
Kommer Tid kommer Raad, det er en forslidt Sats, men
den er dog sand trods det.
Det er nu Tid at slutte. Tilgiv mig det meget Unødige
og Vrøvlede i dette Brev, det er ikke saa godt i denne Tid
at sætte sine Tanker i Stil. Skulde jeg have glemt at besvare
noget væsentlig Punkt i dine Breve? Jeg ved ikke, jeg tror
dog at have besväret det vigtigste.
Endnu engang tænk paa min inderligste Bøn, glem
ikke Bonn og Graven1, hvis det er muligt. Du veed, hvor
det vilde glæde mig at faae den Erindring. Ak —ak
idag for et Aar siden! da var du reist for 3 Dage siden fra
os jeg var alene hos Hjalmar. Det var koldt og surt i
Veiret. Han haabede endnu paa et Solglimt af Vaaren, han
fik det ei . Læg en frisk Krans paa Graven fra mig
førend du forladet Bhinen giør det! og hiis alle mine
Venner dernede tusinde Gange! Skjønt du nu har kunnet
saa ofte, skriv dog snart, thi jeg maa vide hvorledes det
gaaer dig i disse mærkværdige Tider. Farvel og Gud være
med dig!
Broderen Hjalmar Kjerulfs Grav, han døde i Bonn.
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
