Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: «Morgenbladet»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« Morgenbladet ».
aarene av har været viet en væsentlig del av den redaktio
nelle energi.
I nær sammenhæng med det grundsyn som har dikteret
arbeidet efter disse tre linjer, har staat opfatningen av Norges
stilling utadtil. Bladet har altid hævdet at landet ikke kunde
være sig seiv nok, og har bestemt forfegtet nødvendigheten
av en national ekspansion og betydningen av en national
norsk utenrikspolitik fra Krimkrigens dage og indtil nu, da
Spitsbergenspørsmaalet staar foran sin løsning.
Mere end de enkelte saker og arbeidet for eller imot de
enkelte saker tør det allikevel være dypere liggende linjer
som gjennem det lange tidsrum har formet billedet av «Mor
genbladet».
Naar det til enhver tid har staat som den personlige
frihets og det private tiltaks utilnærmelige vaabendrager, da
har enhver visst at dette har været begrundet i et livssyn og
ikke i merkantile interesser. Redaktørerne har set det som
sin opgave ikke at være «et æret publikums servile tjenere»,
som Friele uttrykte det, men at peke paa principperne og
grundlinjerne som ikke maatte fraviges. Og likeoverfor en
tidsaand hvis materialisme fremtraadte med stadig sterkere
beskaaret fikenblad, har de søkt at hævde pressens fulde
uavhængighet og frihet. Ikke bare likeoverfor statsmagten;
slik som «Morgenbladet» gjorde i 1842, dåden nye straffelov
blev vedtat, og i 1917, da den Urbye-Knudsenske presse
straffelov ikke blev vedtat. Men ogsaa likeoverfor øieblikkets
stemningskrav og sensationsbehov og de mangetraadede ind
flvdelser man kunde sammenfatte som annonce og abonne
mentshensyn.
Et menende og villende dagblads gjerning er som ethvert
andet politisk virke der har en videre hensigt end alene at
markere et steilt standpunkt et daglig kompromis mellem
det ideelle og det opnaaelige. Altid at træffe det rette nåar
hensyn skal veies mot hensyn, er ugjørlig. Og ethvert opi
nionsorgan med en hundredaarig historie vil ha baade
skrøpelighetssynder og ondskapssynder paa sin samvittighet.
Naar «Morgenbladet» ved indtrædelsen i et nyt hundredaar
staar i det almene omdømme ikke som det blad hvor Werge-
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
