Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Sverdrup: Den politiske situation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jakob Sverdrup.
En konservativ politik behøver aldeles ikke være prin
cipløs. Det er forstaaelig at for et konservativt syn har «det
bestaaende» en egen sterkere ret, netop fordi det er det be
staaende. Jeg mener dette langtfra er en rigtig betragtning,
men det er forstaaelig; og der er princip i det samfundssyn
at man skal være meget forsigtig med at kaste bort det be
staaende, som man dog har holdt ut med saa længe, før det
er blit aldeles utvilsomt at det nye er meget bedre, ja helst
det bedste. Det er en stor uretfærdighet den saa hyppige
beskyldning, at en konservativ politik altid har til bakgrund
den egoistiske stræben efter at beskytte de besiddende klas
ser, sikre deres magt og de sociale og økonomiske fordele
som den bestaaende samfundsordning gir dem. Selvfølgelig
kan dette spille en stor rolle hos mange «konservative»
mennesker. Slike mennesker er i virkeligheten ikke konser
vative, fordi de med glæde vilde gaa med paa de radikaleste
ændringer, som kunde øke de besiddende klassers sociale og
økonomiske magtstilling. Men en virkelig principiel konser
vatisme behøver i og for sig ikke være mindre redelig og
ærlig end nogen radikalisme. Jeg sier dette, fordi jeg tror
det vilde være av stor betydning for det politiske fremskridts
arbeide, om der kunde vises større forstaaelse for de for
skjellige politiske synsmaater. Jeg sier ikke fordragelighet ;
for radikalisme og konservatisme skal aldeles ikke fordra
hverandre, men bekjæmpe hverandre med neb og klør; men
menneskene bør dog kunne fordra hverandre, og det er
en helt anden ting. Et konservativt parti har sin store be
tydning i det politiske liv, ikke saa meget ved at være
«bremse» paa farten som det saa ofte hævdes, som derved
at det tvinger til en nøiere betragtning av det nye, et inten
sere arbeide med det, indtil det nyes ret og giennemførelse
blir uimotstaaelig for sund fornuft. Der er her i det politiske
liv en vekselvirkning hvis gagn ikke bør undervurderes. Jeg
behøver bare peke paa slike saker som den almindelige
stemmeret, kvindernes stemmeret, koncessionspolitikken
som vi vel endnu langtfra er færdig med —, og endelig en
sak som nu sterkt nærmer sig sin løsning: de 8 timers
arbeidsdag. Hvor har ikke her motstanden været sterk, men
hvor har ikke netop derfor arbeidet været intenst for at
giøre kravene indlysende og uimotstaaelige? Den værste
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
