Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halfdan Kjerulf: Breve til professor Gude - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve til Professor Gude.
skrivelig deilige Natur. Det er netop en af de Aftener jeg gik
og gottede mig med Skriveplaner. Naar nu Gudemand stod
her tænkte jeg, vilde han da ogsaa slynge Anathemet over
Christiania? Hvad har han nu dernede i det flade Dussel
dorf? Men da havde jeg nær rullet ned af Stilladsen og
brukket Halsen af Forfærdelse over mine Tankers For
mastelighed. Hvad han nu havde dernede?! Foruden det
amsterdamske Professordiplom en Hustru født Betzy Anker
og foruden Professoren og Fruen endda Sigrid! Du mildeste
Gud Fader i Himmerig! der stod jeg paa Toppen af et Gale
hospital og troede mig lykkeligere end han blot fordi Solen
havde smilet saa smukt til mig da den sagde Godnat, og
efterlod Egnen i en fortryllende Halvdunkelhed som den
værste Ranglefant kunde nyde ligesaa fuldt (eller ligesaa fuld
om du vil) som jeg. Ja fuld var jeg, gal var jeg som kunde
tro at jeg havde det bedre fordi jeg stod deroppe og trallede
et Par Glædens Akker over at Norges Hovedstad nu til alt
det andet ogsaa havde begyndt at lægge sig et Galehus til i
stor Skala, og trallede en Trall til af Glæde over at jeg nu
var saa yderst lyksalig at kunne staa deroppe og tralle.
Hvad han da havde dernede! som sad og vuggede den
lille bitte Sigrid og endda havde saamange andre Børn af
anden Kaliber end mine puslede Romanzer og halvdrukne
Notturnoer!! Og alligevel forsikrer jeg dig at jeg var meget
glad. Og det er jeg ofte trods al min dilettantiske Jammer
lighed. Det tynger ikke længer saa blytungt paa mig jeg
kan hoppe saa let og frisk omkring rigtignok alene, gru
somt alene, men jeg synes her er saa smukt, saa smukt. Og
kvæles jeg da formeget af Heden og bliver «Timerne» mig
for slemme, saa vips, springer jeg op paa Fæstningen og
styrter mig i Søen og ligger og spreller der og da har det
nok ogsaa kunnet falde mig ind at tænke paa hvad du kunde
have at sætte op imod slig Behagelighed.
Men Gudbevares! længe tør man ikke forfølge saadan
Tanke, thi saa seer man dig atter med Betzy og Sigrid og
da synes den Fryd at blive kjærtegnet af en eller anden Fiske
unge eller Maneter i Sammenligning ikke saa stor endda.
Men du! Naar du nu med baade Betzy og Sigrid liden
kunde, iaften f. Ex. før Sol gaar ned, sætte dig hen ved
Stranden under Oskarshal ja da gad jeg vide om du ikke
85
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
