Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch og Peter Struve: Bolsjevismen og Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bolsjevismen og Rusland.
gjorde i nittiaarene Rusland bekjendt med Marx’s lære og
var seiv dens overbeviste tilhænger, dog altid som evolutio
nistisk socialist. Senere blev han forkjæmper for det kon
stitutionelle folkeherredømme.
Naturligvis fik en saadan frihetsmand ikke bli i Rusland.
I sin land flygtighet utgav han fra 1902, først i Stuttgart, siden
i Paris, det bekjendle «Osvobosjdenie», «Befrielse», de liberales
literære banner, som blandt andet etterlot partinavnet «osvo
bosjdentsy» til den store liberale gruppe der hadde hoved
fortjenesten av det konstitutionelie gjennembrudd i 1905.
I 1905 vendte Struve tilbake som en av de konstitutio
nelle demokraters (ka-de-tternes) energiske ledere. Som kadet
repræsenterte han Petrograd paa den radikale anden duma
i 1907. Efter dens opløsning trak han sig ut av den aktive
politik, blev professor i politisk økonomi og statsret ved det
store polytekniske institut i Petrograd, akademiker ved viden
skapsakademiet o. s. v. Som fortræffelig lærer og som redaktør
av det mægtige tidsskrift «Russkaja Mysl» blev han populær
i de videste kredse. I begyndeisen av den store revolution
tok han del i det indledende rydningsarbeide som chef for
utenriksministeriets «økonomidepartement» ; med den i sidste
halvandet aar indtraadte opløsning har han forlatt de gamle
partirammer og regner sig nu utenfor alle «partier». Det er
andre, mægtige fællesopgaver som nu med rungende klokke
klemt samler Rusland i to store grupper: for eller mot
bolsjevismen. Som frygtløs, aapen motstander av denne har
Struve længe været paa proskriptionslisten og nu altsaa
reddet sig til utlandet.
Interessant ved Struve er for os blandt andet at han fra
sin første videnskabelige forfattertid har et ganske indgaaende
kjendskap til Lenin, der som man vet ogsaa har været
forsker paa socialøkonomisk omraade, blandt andet skrevet
en av fagmænd respekteret historisk utredning om den rus
siske kapitalisme. Struve har lovet os en psykologisk skisse
av Lenin, saafremt han kan finde tid dertil i England. Jeg
skal derfor ikke foregripe noget, bare antyde at i motsætning
til advokat Ludvig Meyers nylig fremkomne opfatning av
Lenin som en «elskelig» politiker staar den russiske revolu
tionsleder for Struve som en ualmindelig haard, personlig
endog ofte uelskværdig natur, med en viss «fascinerende»
89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
