Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J.: De første dage i Elsass-Lothringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
længer nu end i 70. Hvis dere tyskere falder over Frankrike
engang til, saa staar likesom idag den øvrige verden paa dets
side. Frankrike er mor for alt hvad retfærdighet heter i
verden. Det er kjedelig for Dem at De ikke vet det.»
Jeg sa til den bonde som kjørte mig til stationen, at de
hadde været leie ffied lærerinden. «Leie vi! nei nu spøker
De. De vet nok ikke, De, hvordan hun og læreren helt fra
krigen begyndte har tyrannisert bygden, tvunget os til at
skrive os paa krigslaanene, presset os til at si akkurat det
motsatte av hvad vi mente. Nu har jeg i 4 aar evig og altid
hørt dem ta opigjen dette samme: Elsass-Lothringen ist
deutsch und bleibt deutsch! Og jeg har ikke kunnet mukke.
De hadde med koldt blod angit os for Deutschfeindlichkeit,
og vi har god greie paa hvad det betyr. Nu faar de ta føl
gerne. Vi vil ikke ha dem her længer. De kan gaa sin vei,
zuruck ins Vaterland!
I K. skulde toget staa en time. Jeg tok en tur ut i ga
terne. Paa pladsen utenfor en port saa jeg en hel haug av
skobørster og feiekoster i alle størrelser. En flok gategutter
danset en vild sarabande og brølte som de var besat. Jeg
spurte en dame som gik forbi, hvad dette var for en ny slags
fest. «Aa det er ingenting,» svarte hun. «Der bor nogen
tyskere der. Könen i huset har gaat og moret sig med at si,
at efter seiren var det bare tre ting elsassere og lothringere
kunde bli, nemlig gatefeiere, skopudsere og renovationsarbei
dere. Og nu findes der ikke raad til at faa barnene til at la være
at dynge sammen alle disse børsterne og kostene foran døren
hendes, saa hun kan dele dem ut. Det er forresten en rigtig
fin dame: siden jeg er fra Metz og bare snakker fransk
hjemme, har hun git mig økenavnet das welsche Luder. Men
alt det der er bare bagateller, vi har nok andre regninger at
præsentere. Og vil ikke den franske regjering jage ut ty
skerne, saa skal vi som bor her vite at gi dem en haands
rækning saa de kommer sig over den nye grænsen.»
Mine instruktioner paala mig at lægge veien til Strass
burg over Belfort. Derfor tok jeg toget til Metz, hvor jeg
kom om kvelden. Jernbanestationen var fuld av folk som
snakket i munden paa hverandre. En masse franske unifor
mer, men endnu flere tyske. Der var netop kommet en kon
voi med elsass-lothringske soldater. Det hjalp ikke at de
116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
