Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Skavanker og arvelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skavanker og Arvelighed.
Farve, den nævnte Haandskavank, Natblindhed m. m. og det
er saadanne Egenskaber, der lettest studeres. Nu er der
imidlertid mange Tilfælde, hvor et Anlægselement ikke er
saa fuldstændig dominerende, at det gør sig lige stærkt gæl
dende i enkelt og i dobbelt Dosis. Man faar da ved Kryds
ningen en Mellemform, saaledes hos særdeles mange Blom
ster, hvad Farven angaar. Og jeg er vis paa, at De straks
tænker paa Mulatterne med deres Mellemfarve. Dette er rig
tigt nok; men her er Sagen mere indviklet, thi Negerfarven
er ikke betinget af et enkelt Anlæg, som skulde afvige fra de
Hvides. Det har derimod vist sig, at en Række forskellige
Enheder i Anlægget er medvirkende ved Negerfarvens Frem
komst. Negerfarven er altsaa under ingen Omstændighed en
Enhed, som man kunde regne med ved Arvelighedsunder
søgelsen, men den er en sammensat Reaktion. Det viser sig
just ved Mulatbørnenes Forhold. Man faar ikke her en
«Spaltning» i 1 hel sort : 2 mulatfarvede : 1 hvid, altsaa i 3
mere eller mindre sorte paa 1 hvid, som i tidligere nævnte
Tilfælde; men de forskellige, Negerfarve betingende Anlægs
elementer er indbyrdes uafhængige og fordeles derfor frit
hver for sig paa Kønscellerne. Følgen deraf bliver at Mulat
børnene viser en Gennemsnitsbeskaffenhed, hvad Farve an
gaar, omtrent som Mulat-Forældrene seiv, men saaledes, at
de enkelte Mulatbørn falder rent forskelligt ud, hvad Farve
styrken angaar: De Børn, der faar mange «Farveelementer»
bliver meget mørke ; de Børn, der, forholdsvis sjældent, slip
per helt for Negerfarve-Anlæg, bliver hvide. Men da Nege
ren afviger fra den hvide paa mange andre Punkter end i
Henseende til Farve, saa vil et ret lyst Mulatbarn praktisk
talt altid faa mere eller mindre tydelige negroide Træk, der
ikke er til at tåge Fejl av.
Det var den svenske Arvelighedsforsker Nilsson-Ehle,
som først blev klar over slige Forhold hos Kornsorterne
Hvede og Havre; og, morsomt nok, har den sorte Farve, som
udmærker visse Havre-Racer, en lignende, om jeg saa maa
sige «sammensat Motivering» i Anlægspræget. Nilsson-
Ehle.s Opdagelse af saadanne ensvirkende eller omtrent ens
virkende Enheder i Anlægsprægene har kastet et overmaade
klarende Lys paa Arvelighedsforhold, der til en Begyndelse
syntes uforenelige med Mendelismens Opfattelse af selvstæn-
137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
