Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sopp: Folke-ernæringen i fremtiden — specielt hos os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drifter, to livsfunktioner, opholdelsesdriften og formerings
driften. Naar alt kommer til alt, saa er nu kampen for
livet væsentlig kampen om egtefællen, kampen for barna,
kampen for maten især for maten.
Nu har vi i etpar aarhundreder sørget rikelig for alskens
a ande li g føde. Til undervisningsväsen er der ofret millio
ner, milliarder, til litteratur og kunst ogsaa. Litt er der faldt
av til videnskapen ogsaa. Ære være det. Aandelig velfødde
bør vi være nu. Men mon vi ikke ogsaa nu burde be
gynde at tænke paa folkets legemlige føde. Men folk har
nu ikke saa let for at tænke paa det. Husk bare alt rama
skriket og vrøvlet ved skolebespisningens indførelse!
Vi har skoletvang for de smaa! Mon nu ikke ogsaa
mætningspligt var paa sin plads? Sæt en forpugget, aande
lig overgjødet, men utsultet gut ut i livet sammen med en
velfødd, fornuftig fødd og opklædt gut som har mindre
kundskaper, og se hvem som k’arer livet bedst?
Saa meget har krigen lært os, at suite maa man ikke
herefter. Alle levende væsener alle som skal leve og
tvinges til at leve, maa mættes. Det er en straf for at suite
husdyrene. Skal menneskene mere kunne utsættes for sult
eller vanrøkt?
Den store revolution krævet retten til frihet og likhet,
februarrevolutionen retten til arbeide, den kommende vil kræve
retten til mat like ret for alle til at bli mæt av passende føde.
Ti det er maten vi lever av. Ulen ordentlig mat kan
intet ordentlig arbeide præsteres. Ja hvad er nu maten? Det
er noget vi igrunden alle vet, men som vi ikke netop har
tænkt over.
Videnskabelig uttrykt kan vi kort og godt si at al
mat er direkte eller indirekte opsamlet solenergi.
De gamle soltilbedere hadde en rigtig tæft av dette, at solen
var livets kilde. Ikke bare. al varmen i nutiden paa vor
klode skyldes solen, direkte, men ogsaa indirekte, ti de kul
vi brænder, er jo fortidens solenergi. Jeg behøver jo ikke at
forklare nærmere hvordan dette hænger sammen. Vi vet jo
alle at de grønne planter ved sollysets hjælp, av rent uorga
niske emner av luftens kulsyre og av jordens salter og vand
syntetisk skaper de organiske emner som de bestaar av. Ved
de samme kræfter samler de sine reservelagere av fett, egge
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
