Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sopp: Folke-ernæringen i fremtiden — specielt hos os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maal om vi har sommersol nok, om vi har sædejord nok
(eller god nok) til at basere vor fremtids ernæring paa, er
noget av det vigtigste for vor fremtid at faa avgjort.
Allerede i begyndeisen av krigen begyndte folk, ikke
bare her i landet, men i alle lande at faa en ganske anden
interesse for mat og matspørsmaalet end tidligere. Der hold
tes diskussionsmøter i alle foreninger med foredrag og dis
kussion. Det viste sig at meningerne paa disse møter var
meget divergerende om hvorledes vor ernæring i fremtiden
skulde lægges an. Mens paa et møte enkelte fysiologer skarpt
krævet at vi burde slagte ned baade vore kuer og vore gri
ser, fordi det mel som dyrene spiste, det fik vi bare igjen i
form av Va for mennesker, for os seiv, holdt andre talere et
varmt forsvar for grisen og griseavlen for at undgaa fett
nøden, og uttalte at kvægbestanden tvertimot maatte holdes
oppe med alle midler, da vi eliers resikerte melke nød.
Med andre ord, vi var teoretisk og praktisk saa helt uenige
som vel mulig. Vi kunde ikke engang bli enige om efter
hvilke principper folke-ernæfingen i krigstiden skulde lægges
an. Vi var saa uforberedt at det kun skyldes vore modige
sjøfolk at vi undgik en katastrofe. Men jeg vil her uttryk
kelig uttale at nåar seiv de lærde var uenige, saa kunde man
ikke forlange at regjeringen straks skulde ta parti. Og den
gjorde sikkerlig feilgrep den ogsåa.
Men igrunden var det jo ikke andet at vente. Vi har jo
mangeslags «væsen» her i landet. Vi har offentlig postvæsen,
telegrafvæsen, undervisningsvæsen, medicinalvæsen, utskift
ningsvæsen, telefonvæsen o. s. v. og andre væsener. Men
noget «ernæringsvæsen» har vi ikke. Ja, ja det var engang
da postvæsenet var privat. Der findes endda lande hvor
telegrafvæsenet er privat, for ikke at tale om jernbaner og
telefon. Ja, vi behøver ikke at gaa saa langt for at finde
lande hvor undervisningsvæsenet indtil nylig har været privat.
Men det for folkets trivsel, folkets helse, for ungdommens
fremtid vigtigste av alt, folkets ernæring, det har hittil
været helt privat i alle lande. Og dog «er det maten vi lever
av». Som sagt aandelig føde er git os, tvunget ind paa
156
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
