Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sopp: Folke-ernæringen i fremtiden — specielt hos os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
offentlig ernæringsvæsen og la mig si det med en gang, vi
maa faa en ernæringsminister, et ernæringsdeparte
ment, med en fagmand i spidsen. Han maa ha til hjælp
en stab fagfolk istedenfor jurister i sit departement. Han
maa ha et fuldtdygtig ernæringsinstitut ved sin side,hvor
alle nødvendige forsøk kan utføres og alle nødvendige oplys
ninger søkes. Det blir i fremtiden efter min mening likesaa
nødvendig for et land at ha et velordnet ernæringsvæsen
som et velordnet postvæsen og undervisningsvæsen.
Jeg skal først gaa ind paa de opgaver som et slikt er
nærings«væsen» faar at løse og hvilken fremgangsmaate der
efter min mening bør vælges.
Jeg vil med en gang si at systemet med tvangsratione
ring, maksimalpriser, tvangsdyrkning, statssalg og statsdrift
o. s. v. er jeg ingensomhelst tilhænger av. Nød bryter alle
love og nød har vi været i, og derfor har disse foranstalt
ninger været et nødvendig onde.
Men jeg er av den mening at staten ikke helt skal slippe
sit tak paa ernæringen. Tvertimot bør den delvis utvide
det. Men det bør ske, ikke ved tvangsforanstaltninger, men
derimot ved planmæssig regulering og kontrol av til
gangen og avgangen av næringsmidler fra landet. Altsaa
ikke bare med import og eksport, men ogsaa med pro
duktionen her i landet.’
Nu bakefter er det let at tale om feil. En alvorlig feil
var det sikkerlig at ikke det private initiativ ved importen
blev benyttet ved begyndeisen av krigen. Vi maa tilbake
mest mulig til det private initiativ paa alle omraader, men
med statskontrol.
Men jeg skal ikke tale politik, bare matpolitik, og derfor
ril jeg ikke nævne ordet monopol. Det har faat slik en
styg klang.
Men vi kommer ikke bort fra den tanke, at staten vist
nok ikke bør lægge sin «klamme haand» over næringsfri
heten, men dog sin regulerende haand, saaledes at staten
sorger for at der altid er tilstrækkelig mat tilstede i landet,
at maten er tilstede i den rigtige form, det rette slag, og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
