Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sopp: Folke-ernæringen i fremtiden — specielt hos os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folke-ernæringen i fremtiden
den findes der sikkert noget av baade nødvendig og godt.
Det vil visselig straffe sig at gaa helt bort fra den. Vi har
gjort det nogen tid. Men jeg er overbevist om, og krigen
har lært os det, at det er en nødvendighet at komme tilbake
til den, og det er et av det vordende ernæringsvæsens op
gaver at faa bragt saa meget som mulig tilbake av vor na
tionale kost til os i en tidsmæssig form.
Noget av det vanskeligste som vort ernæringsvæsen kom
mer til at beskjæftige sig med, er mats te Is- og husstels
undervisningen. Den er jo fuldstændig endnu i sin vor
den. Den maa sættes saaledes i system, at der om ikke for
lang tid ikke findes en eneste voksen kvinde her i landet
som ikke kan lage mat, og som ikke forstaar sig paa hvad
mat er. Der ødsles umaadelig i dette land. Naturligvis gaar
en hel del til grisen, det meste i kloakken eller paa dyngen.
Faar vi ungdommen oplært til kyndighet i matstel og øko
nomi under matstellet, saa vil der indspares saa store sum
mer at alle utgifter ved baade mat- og husstelsskoler og
ernæringsvæsen betales mange gånger. Nu er netop tiden
inde. Viljen er der, men ikke evnen og ikke kundskaperne.
Regjeringen har under krigen forstaat dette, og der er gjort en
slags begyndelse ved kurser og vandrelærerinder. Dette maa
sættes i system og utvides. Der maa bli en fælles ledelse og
et fælles princip at arbeide efter.
Men det er ikke nok. Det maa bli en pligt for alle
at lære matstel. Jeg har ret til at tale om dette, for jeg har
været ved en fabrik i snart 30 aar, hvor etpar hundrede
kvinder beskjæftiges. Jeg vet hvad de kan nåar de gifter sig,
og har set hvad følgerne er av denne absolute uvidenhet i
matstel: misnøie og daarlige maver, daarlig økonomi.
Det er jo ikke længe siden at det var en tvungen pligt
for ethvert menneske i dette land at underkaste sig en of
fentlig eksamen i jødernes historie og i «Pontoppidan». Mon
ikke tiden skulde være kommen til at kræve av de unge
kvinder aa ja det vilde ikke skade om mandfolkene kunde
litt av det heller at de kunde de simpleste regler for mat
lagning.
Apropos Pontoppidan og konfirmationen. Den gamle form
passer visst ikke længer nu og burde ændres. Men vi skal ikke
165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
