Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halfdan Kjerulf: Breve til professor Gude - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve til Professor Gucle.
borte i lutter harmoniske Vridninger og deklamatoriske
Ariosoer. Ak ja Melodi, Melodi! de harmoniske Frem
skridt faa saa mange tag i men Melodien forsvinder
Gud hjælpe os. «Fisken den tåer af» sae gamle Kallen
«for saadan en Guldhage ikke større end den der, er det rart
at faa nu, men Saugtlisen den tager til Aar for Aar og en
kan ikke undres over at ikke Fisken gaar ud i Elven, for
lukker den paa Kjæften og skal have en Svælg reent Vand
saa faar den hele Kroen fuld af Sagflis og Mukkel.» Fiat
applicatio!
laften kom Kathinka tilbage efter at have været borte
siden Mai. Hun saae saa overmaade godt ud; sund, frisk.
Man skulde troe det vilde være hende en saare let Sag at
reise sig og dandse henad Gulvet. O den Arme! nåar skal
hun komme saa vidt! Lægen dernede ved Badet havde
Haab og Moderen synes haabefuld hun seiv nu ogsaa
men men! Erichsen synes imidlertid at tåge Tingen be
tænkeligere. Gud giver dem begge Taalmodighed til Enden.
Erichsen er den gamle norske Gut som sværmer i Skogen
jo tykkere og vildere den er jo heller. Sidst Søndag vare
vi under hans Anførsel med endeel Damer oppe i Mari
dalen og heelt oppe paa Midtkollen. Tænk dette er mit
første Besøg i Nordmarken. Ja saadan gaar det. Man
spekulerer paa Tingen i Aarevis før den kommer til Ud
førelse. Det var deiligt deroppe og jeg fik ret Lyst til at
komme langt ind i Skovene der. Ak hvor her er herligt i
Aar overalt du deilige Norges Land! deiligt og herligt endda
man kanske aldrig skal faa høre en Beethovensk Symfoni
klinge indenfor dets Grændseskjel.
Ved Middagstid kom Kronprindsen1. Han overraskede
alle Förberedelser til Modtagelsen. Det gule Corps som
skulde møde ham længere oppe paa Kongsvingevejen kom
knapt udenfor Byen, og saa kjørte han paa reent russisk
saa de arme siddende Kanarifugle strøg afsted foran med
bankende Hjerte og svimlende Hoder og dinglende Been.
Ja en dat ogsaa af og slog sig dygtigt, og Fodborgerne da !
de vare reent fortumsede. Rendte paa hinanden saa Tscakoerne
føg af dem! Jeg saae ikke noget af det, men jeg har hørt
det. Et Sviin til at kjøre, sae man. Nu skal han overlage
191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
