Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halfdan Kjerulf: Breve til professor Gude - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halfdan Kjerulf.
Kommandoen over den Brigade Afdeling paa Gardermoen
hvem Sejeren i Skinkampen forud er tildeelt.
I næste Uge kommer Kongen fra Tydskland. Men han
kommer med Uhret i Haanden heel lempelig dampende ind
ad Fjorden den brave Mand, gid han maa leve længe: man
ved hvad man har, men ikke hvad man faar.
Og saa skal da Marie Garben til at fungere som Hof
dame1 . Tænk orn det da hændte at H. M. befalede:
«Spilv lidt!» Ja da maatte hun vel. Tænk om hun da
spillede min Elegi. Tænk om da den guddommelige Prins
Gustaf sae: Det var forbandet vakkert det, hvem er det afV
af Kjerulf! Ak du mildeste Mads! Og jeg da imens gik
nede i Parken og ikke vidste noget om det altsammen. Ja
da var jo hele Moroa ingen! En maatte da faa vide det.
Dumme Drømme! Hvad er Venskab? Svar udbedes af en
stor Philosophus. En liden Musiker formaar ei at løse den.
Glemme skal man; glemme, den og den kjendte man en
gang og hvorledes? Men nu merker jeg at jeg bliver
søvnig. Om Natten drømmer man undertiden om gamle
Oplevelser; men det er i Naturens Gang sørget for at man
vaagner igien til den Virkelighed. I gamle Dage fortalte
Frøken Garben mig meget om et Par Veninder hun
havde paa Fredrikshald. Igaar var hun og disse Veninder
hos Lassons. Langt borte iet andet Hjørne stod jeg og
vrøvlede med Mad. Wessel. Da jeg saa maatte spille op
saa kom M. G- hen til mig. Det gjør hun altid nåar jeg
spiller. Saa snakkede vi lidt sammen om Veiret og om
neutrale Bekjendtskaber. Hvorledes lever man paa Jarlsberg,
sae jeg. Hvorledes lever Deres Broder Theodor, sae hun.
Og da jeg gik gav hun mig Haanden. Det gjør hun ogsaa
altid nåar vi træffes. Gud hvor jeg maa paaskjønne det,
mens Mama formodentlig endnu torbander mig som et
mauvais sujet! Veninderne stod der og gloede paa mig og
jeg paa dem. Men saa kommer Hoffet og saa maa vel Ven
inderne reise hjem da. Au —nu sover jeg næsten. Godnat
kjære Venner, virkelige snille Venner, Godnat, Godnat!
Miserere nobis. H. K.
1 Frk. Marie Garben, Datter af General G., var Kjerulfs Elev og blev i
1852 Hoffrøken hos Dronning Josefine. Paa Randen af dette Brev har Fru
Betsy Gude skrevet følgende om hendes og Kjerulfs Forhold: «Det var et
kunstnerisk Sjælevenskab, som blev formørket ved en Misforstaaelse. »
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
