Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halfdan Kjerulf: Breve til professor Gude - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve til Professor Gude.
jeg behøver ingen Lære af Berg til Kur for en falsk Retning.
Jeg har endnu ikke glemt den franske Sangerinde Centi
Damoreaus Toner og en ægte fransk Romance, en italiensk
Canzonetta rører og bevæger mig saa sterkt at jeg aldrig
skal sige om saadant at det er noget let og trivielt Gods.
Ja skjønt jeg mere og mere har vænnet mig til at hade
den ny italienske Operastil, vil jeg dog endnu altid paaslaa
at Bellini kan være i sin gode Ret nåar han foredrages
som han skal, ja seiv Donizetti bukker jeg for nåar jeg hører
de lidenskabelig bevægede Scener af Luerezia synges af
dygtige Italienere. Ja, og Folkesangene det tror jeg nok!
Men hvem kan giøre sligt efter; det hænder En blandt Hun
drede i en enkelt lykkelig Time.
Altsaa lad os henrykkes og græde ved Helene Bergs
Toner, men tillige betænke hint Schumanske: «Von Sän
gern u. Sängerinnen lässt sich Manches lernen, doch glaube
Ihnen auch nicht Alles» og «Hinter den Bergen wohnen
auch Leule». Forresten siger jeg nok af fuldt Bryst! ak om
jeg havde hørt hende! Om hun havde villet synge en af
mine Sange, blot en eneste «Elven er aldrig saa» eller en
lignende. Visselig Sang skal være Sang men Texten
fordrer ofte heel forskjellig Behandling og der gives nok
ogsaa det der ikke er gaaet op for den gamle Berg (vide :
Mendelssohn, Schubert, Schumann og flere tydskere med dem !)
At min Leipzigerven Oscar Lind hui t var i Diisseldorf
hørte jeg alt tidligere af en Reisende, Hesselberg. Men jeg
vidste ikke at han havde slaat sig ned der. Det glæder mig
at høre at det gaar ham vel. Jeg holdt af ham for hans
Barnlighed. Hvad han duede til kunde jeg dengang ikke
godt vide; han var altfor rudis. Han øvede sig flittig, men
nogen Compositionschiiler troede jeg ikke han var. Han
vilde blive en dygtig Lærer og han er blevet det og kan
virke paa et Sted hvor han kan leve mellem Kunstnere.
Det er godt for ham. Havde jeg dengang giort det samme,
kastet mig paa Klaveret og paa at hlive Lærer hvem veed
om ei det havde været meget bedre. Men Sagen var jeg var
for gammel og for fuld af Kritik. Jeg kunde ikke gaa aldeles
i Skole. Nu er jeg Lærer af Nødvendighed, men har ingen
Tid til at componere og lever aldeles borte fra Kunst og
Kunstnere.
197
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>