Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Universitet og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Lehmann.
som alle folk tror, de skal kunne baade skrive og tale, skønt
det i virkeligheden kun er en yderst ringe procent, der kom
mer til at skrive og tale mere deraf end man kunde lære
paa et 20 timers kursus. Men saa nyttigt det kan være at
lære dem deres formaal pædagogiske værdi er yderst
ringe; de virker hverken paa logiken eller paa karakteren
saadan som latinen gjorde i gamle dage, tvinger ikke til om
tanke, til koncentration, til overvindelse af vanskeligheder
som den gamle grammatiske exercits.
Kort sagt, det gaar ned ad bakke; det er ikke som før.
Det siger alle undtagen de, der har med realstudenterne at
gøre. Reallinien med sin matematik og fysik kræver nemlig
noget af sine folk, og giver dem derfor noget. Den er der
ogsaa et vist kvalitetsvalg i: den søges af dem der vil no
get, og holder sig vel ogsaa fortrinsvis til sværdsiden.
Og universitetet klager, som alle folk, der seiv er
skyld i deres ulykke. Hvad skulde universiteterne ogsaa al
tid blande sig i skolens anliggender? Hvorfor har de aldrig
kunnet lade den skøtte sig seiv d. v. s. give pedagogiken
lov til at bestemme det, som den forstaar, nemlig hvorledes
børn skal opfostres, og saa holde sig seiv til det, som de
forstaar, nemlig at drive videnskab med ungdommen. Nej,
skolen skulde være forgaard til det Hellige, som hedder uni
versitetet, og det Allerhelligste, som hedder videnskaben. Og
det var de allerhelligste herrer, som skulde bestemme, hvad
en ti- eller tolv- eller otteaarig dreng skal lære, torat han
tilsidst kan blive anbragt paa naadestolen. Universiteterne
har bundet skolen til sig, og sig til skolen. Nu glider de
nedad med den som de vilde løfte ; thi de mange er stærkere
end de faa; den lave luft er tungere end den høje.
Demokratismen sletter skei, og universitetsfolkene er seiv
blevet demokrater. Da det gamle akademiske bureaukrati
og det romantiske aandsaristokrati havde mistet fodfæstet og
der var blevet grint tilstrækkeligt af «herrerne i aandernes
rige», fandt de herrer deres regning i at følge strømmen og
gøre «akademisk» til skældsord, eller da forsikre, at det
betyder slet ingen ting med denne latindannelse og de øvrige
akademiske noder. De lærde maa ikke være en klasse og
studenterne ikke en stand. Alle andre folkelag indrettede
sig samtidig som klasser og stænder og organisationer og
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
