Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Universitet og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Universitet og kultur.
fagforeninger for at sætte deres sag og deres interesser igen
nem. Men akademikerne maatte ikke være, eller vilde ikke
være noget for sig seiv. Ikke føle for noget særligt ikke
arbejde paa noget fælles. Intet særligt maal, intet fælles
kald. Ikke som tyske, ikke som franske, ikke som engelske
ikke som russiske studenter og akademikere, som er noget’
og vil være noget og gælde for noget og udrette noget. Nej
bare være mennesker i almindelighed, ganske almindelige
mennesker. Og det lykkedes.
Saa svinder da den sidste rest af «universitet» i denne
ordets gamle, første mening, hvor universitas betyder ikke
som nu en alhed af videnskaber men en samhed av
studerende, en universitas scolasticorum, dette samfund i sam
fundet, dette aandens sandhedssøgende broderskab af farende
svende i den vide verden. Der mødtes de, i klostercellen
eller samlingshuset, der laa de dyngevis i halmen paa flise
gulvet og lyttede til den kutteklædte lærer, der vandrende
som de, var stævnet hid for at give dem del i hans viden
og hans vid. Der mødtes de med hinanden i sale og i cel
ler for at drøfte og diskutere om det de havde hørt og tænkt
for at øve talens og tankens kunst og øve sig i dette for
tanken skabte verdenssprog, som var Romerstatens arv og
kirkens gave til Europas folk.
Denne debating club, dette diskuterende samliv, som
Holberg gav banestødet, da det havde tabt sin ret, var en
gang et aandeligt idrætsliv, øvet og yndet af ungdommen som
sportslivets matcher er det hos vore unge nutildags. De
trængte til at træne aandens lemmer, som vi til at røre vore
legemlige.
Den videnskab de alle drev var humaniora: den men
neskelige viden i dens fulde omfang, alt hvad man kunde
vide og kunde tænke, som arv fra oldtiden eller eget erhverv;
forstaaelse af livet, syn paa verden ; og dertil kundskab om
det guddommelige, teologiens skatte, skolastikens systemer.
Kanonisk og romersk ret voxer frem til eget liv ; men filo
sofien omfatter alle som fælles forudsætning og fælles me-
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
