Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Universitet og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Universitet og kultur.
se dets nødvendighed ; men ogsaa historie, arkæologi, sprog
forskning viser sig at være ligesaa uundværlig for folkets liv
som jura, nationaløkonomi og statistik. De danner i virke
ligheden alle et sammenhængende hele; de er hun forskel
lige afdelinger af den samme store undersøgelsesanstalt for
samfundets hjærne- og nerveliv, kostbare instituter, som
sluger millioner, og kræver forskernes udelte tid og op
mærksomhed. De er, trods bekostningerne, skudt op af jor
den i de senere aar: Kaiser Wilhelm akademiet i Berlin,
Lamprechts historiske institut i Lippe; Institut fur Meeres
kunde i Berlin var allerede ældre. I Norden har man under
krigen bevilget mægtige summer til rent videnskabelige an
stalter som det norske og det danske internationale forsk
ningsinstitut, det Rask-Ørstedske fond i Danmark; lignende i
Sverige, hvor ogsaa snart et rigt doteret institut for ren ma
tematik vil tåge skikkelse. Man har haft saadanne arnesteder
før, Institut de France, Jardin des plantes o. a. i Frankrig,
Petersborger-akademiet og adskillige i England, hvis gamle
universiteter egentlig altid har begrænset professorernes
pligter til selve det videnskabelige arbejde og - overladt
den daglige undervisning til tutors og underordnede lærer
kræfter. Baade staten og det praktiske livs mænd indser
mere] og mere, at det er vel anvendte penge, der sættes i
den rene videnskab; og det er i høj grad at ønske, at de
store summer, der af krigsfortjenesten er skænkede viden
skaben, overvejende maa faa anvendelse i denne retning.
Lærerbegavelsen som hører til den daglige undervisning
ved et universitet, er heller ikke det samme som forskerævnen.
De forholder sig ofte omvendt til hinanden: den ene ud
advendt, den anden indadvendt. Og ikke blot forskningen,
men ogsaa æmbedsskolen vilde i mange tilfælde staa sig ved
at faa lærerkræfter, som ganske vist er videnskabsmænd, men
hvis ævner og interesser gaar mere i retning af fremstilling
end af granskning.
Saadanne mænd vilde ogsaa lettere se, at studiegangen
ved æmbedsskolen burde og kunde forløbe baade hur
tigere og mere hensigtsmæssigt, hvad jo i virkeligheden alle
rede er tilfældet ved de tyske juridiske og teologiske fakul
teter sammenlignet med de norske og danske.
Nu gymnasiallærerdannelsen f. ex. Den er jo i virkelig-
209
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
