Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Universitet og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Lehmann.
heden ingen lærerdannelse. Den gør de unge mennesker
til historikere, sprogmænd osv. som om deres sidste maal
var den akademiske lærerstol og ikke den slidelige lærer
gærning, dagligt og aarevis at forvisse sig om, at deres fags
aller enkleste elementer er komne ind i hovedet paa 12—14
—l6 aars drenge og piger. Dertil behøves ikke noget stort
kundskabsforraad ; og bedst var det om læreren just følte sig
nødt til af og til at fornye og udvide sine kundskaber. Men
•der hører først og fremmest en god undervisningsmetode der
til, og denne skulde læreren besidde nåar han begynder sin
gærning. Til denne undervisningens duelighed hører ogsaa
saamegen videnskabelighed som kan tjene til at klarlægge og
belyse undervisningsstoffet. Det er derfor nødvendigt at
læreren under sin uddannelse ogsaa indvies i vedkom
mende fags videnskabelige drift og metode; men dette kan
opnaaes paa et begrænset omraade og behøver ingenlunde
at omspænde hele hans studium. Hovedparten at dette maa
have hans vordende livsgærning til formaal, og det er usige
lig meget vigtigere for denne, at f. ex. sproglæreren har op
holdt sig et halvt eller helt aar i sit sprogs land, end at han
er fortrolig med dets ældre sprogformer.
Om juristen og teologen gælder det samme. Det viden
skabelige, deres studium skal bringe dem, er deres fags prin
ciper ikke dets stof, som de bestandig bebyrdes og opholdes
med. Studiets lettelse og förkortning burde gaa i denne ret
ning samtidig med at den praktiske indøvelse i livsgærnin
gen udgjorde en del deraf. Om mit eget teologiske ungdoms
studium tror jeg det kunde siges, at vi læste alt muligt
kun ikke det, vi vilde faa brug for som præster, og at man
ved forstandig omordning i retning af det brugbare vilde
kunne have lært det dobbelte i den halve tid. Det er siden
den tid forbedret noget, men ikke væsentligt.
De tekniske læreanstalter har indført en bestemt lære
gang som forkorter vejen for studerende; det medicinske stu
dium i Sverige har ogsaa ordnet sig med faste «kurser» som
besørger et efter et. I disse studier, som skal føre til en vis
teknisk fuldkommenhed paa hvilken der hviler stort ansvar,
viser saadanne praktiske ordninger sig nødvendige, om stu
diets maal overhovedet skal naas indenfor rimelig tid. In
denfor medicinen spores der ogsaa beständigt bestræbelser
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
