Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Universitet og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Universitet og kultur.
derimod det humanistiske standpunkt, at enhver kombination
af fil. kand. fag kan gives adgang til studiet. Her er en re
form mindre paakrævet, og man maa i virkeligheden misunde
svenskerne disse fagexaminer, som da ogsaa i saa væsentlig
grad har bidraget til at opretholde deres akademiske kultur,
I det hele taget staar de svenske universiteter den gamle hu
manistiske universitetsordning nærmere end de to andre
skandinaviske. Der har studenterne med deres nationer og
disses seniorer, inspektor og kurator osv. bevaret adskilligt
af det gamle akademiske korporationsliv.
Naar man nu skulde tænke sig de tre akademiske funk
tioner ordnede i forhold til hinanden, er det sandsynligt, at
forskningsinstitutet eller instituterne lettest vilde ud
skille sig fra universiteterne, hvilke da vil blive betragtet som
det, de jo ogsaa er: undervisningsanstalter, steder hvor vi
denskaben ikke væsentlig skabes, men forplantes. Dog vilde
man tænke sig, at forskningsinstituterne naturligt kom til at
virke til den videnskabelige uddånnelse i snævrere forstand,
idet der jo altid vil være lærlinge og assistenter, som slutter
sig om forskeren og hans arbejde den del af det nuvæ
rende universitetsarbejde, som foregaar hvor seminarie- eller
laboratorieundervisningen har strængt videnskabelig form af
selvstændig forskning.
Imidlertid er det jo ikke udelukket at en saadan «aka
demiker» for at bruge den Petersborg’ske titel tillige,
om han vil, kan optræde lejlighedsvis eller stadigt som uni
versitetslærer. Det er f. ex. tilfældet i Paris, hvor adskillige
lærde paa en gang er ansat ved Sorbonnen og College de
France. Men egentlig professorpligter burde en saadan mand
ikke have.
De to andre forgreninger : fagskolen og ungdomsskolen
vilde tilsammen danne det egentlige universitet. Det fælles
præg af videnskabelighed som omfattede disse og som ud
mærker universitet, vilde ikke som paa forskningsakademiet
ligge i metodernes fulde gennemførelse paa alle punkter, da
jo meget af arbejdet vilde faa karakteren af praktiske øvelser
213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
