Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorleif Grüner-Hegge: De store hukommelseskunstnere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorleif Gruner-Hegge.
For at kunne tilegne sig stoffet maa hukommelseskunstneren
først omskape det.
Jeg har i det følgende fortrinsvis stillet mig den opgave
at belyse denne skapende virksomhet. Ti det er den, som
gir os nøklen til forstaaelsen av de store hukommelseskunst
neres præstationer.
Den første slørre moderne undersøkelse over disse ydel
sers psykologi foreligger i franskmanden Alfred Binets
bekjendte skrift fra 1894 om de store regnekunstnere og
schaekspillere \ Binets studier gjaldt regne- og hukommelses
kunstnerne Inaudi og Diamandi og de fremragende blind
schackspillere, som er istand til, uten ringeste støtte av schack
bret, at spille flere partier samtidig mot et tilsvarende antal
dygtige spillere —og vinde matcherne. Hans bok kan frem
deles læses med stort utbytte, især, synes jeg, den del, som
handler om blindschackspillets psykologi. Hans meddelelser
om Inaudi og Diamandi er derimot ikke fuldt saa lærerike,
og det beror derpaa, at vi faar saa litet at vite om de sjæle
lige processer, som avspilles under deres arbeide med lære
stoffet. I undersøkelsen over schackspillerne ligger derimot
hovedvegten netop paa den psykologiske analyse. Og denne
maa ikke forsømmes. Om vi faar vite, at ett menneske lærer
en given talrække paa saa og saa mange sekunder, et andet
menneske derimot, under ganske tilsvarende ydre betin
gelser, paa saa og saa mange saa er jo nemlig denne op
lysning av mindre værdi, hvis vi ikke samtidig faar vite
noget om de forskjelle i personlige egenskaper og de forskjelle
i arbeidsmaate, som har betinget forskjellen i det numeriske
resultat.
Nu var ogsaa Binets oplysninger om de to hukommelses
kunstneres arbeidsmaate ganske vist for hans tid meget
interessante. Og skylden for, at disse meddelelser ikke blev
mere uttømmende er forøvrig neppe bare hans, men ogsaa
hans försökspersoners. De har manglet evne til at iagtta
sig seiv og formodenllig ogsaa vilje tii at gi oplysninger,
som kanske kunde formindske forbauselsen over deres
præstationer. Under enhver omstændighet er det imidlertid
sikkert nok, at det ikke er Binet, men tyskeren Georg
1 Psychologie des grands Calculateuis et Joueurs dÉchées, Paris 1894.
238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
