Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorleif Grüner-Hegge: De store hukommelseskunstnere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De store hukommelseskunstnere.
er sa gl i g differentiert , det indeholder vel avgrænsede
feiter, hvert med sin saglig særprægede karakter, vægger f.
eks., vinduer, dører, sofaer, borde etc. Allerede idet sifrene
rent meningslöst placeres paa slike feiter, opstaar derfor sær
prægede grupper, hvilket frk. Bergh yderligere markerer ved
at adskille grupperne vel rumlig fra hverandre.
Det vil nu være mulig at forståa, hvorfor Riickle med
al sin alsidighet først og fremst er talkunstner, mens
ord, som betegnet synlige gjenstande og levende væsener,
oprindelig passet frk. Bergh bedre end tal som læremateriale.
Saken er nemlig den, at frk. Bergh ikke ved stadig øvelse
har erhvervet sig det kjendskap til tallenes matematiske egen
skaper, som er nødvendig for at kunne bruke matematiske
hjælpeforestillinger med god virkning. Oprindelig var derfor
talmaterialet for hende, som hun sa, et dødt materiale. Det
faldt hende vanskelig at gi det liv. Ved ordene derimot laa
det naturlig til for hende at bearbeide stoffet ved hjælp av
sin person- og sakdannende fantasi. Efterhvert lærte hun jo
imidlertid at anvende denne ogsaa ved talrækkerne og kunde
da ogsaa her opnaa udmerkede resultater. Hun er med an
dre ord saa als i dig, fordi hun har lært sig at bruke de
hjælpemidler, som passer hende, ved forskjellige lærestoffer.
Riickle derimot er først og fremst talkunstner, fordi han i
aarevis med levende interesse har beskjæftiget sig med tal,
og fordi hans saaledes erhvervede intime kjendskap til tal
lenes matematiske egenskaper og forhold let og sikkert stiller
til hans forføining en række matematiske hjælpeforestillinger.
Det er da forklarlig at han er særlig indstillet paa at bruke
disse, og da de ikke passende kan finde anvendelse utenfor
talomraadet, er det forstaaelig, at han i begyndeisen er noget
desorientert ved andet læremateriale. Og ut over denne be
gyndelse kommer han ikke; ti Muller har ikke drevet ham
gjennem f. eks. længere og længere ordrækker, og heller
ikke har han git ham anvisning paa at bruke den person
og sakdannende fantasi og et indre stedsbillede. Overhodet
vet vi litet om hvor dypt den vel gaar forskjellen i frk.
Berghs og Riickles personlige egenskaper. Og vi gjør derfor
bedst i at holde os væsentlig til den forskjel som faktisk
findes mellem deres fremgangsmaater.
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
