Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halfdan Kjerulf: Breve til professor Gude - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Kjerulfs Fætter, senere Regjeringsadvokat L.
Halfdan Kjerulf.
ligesom oppe hos os i visse Forhold hver gik for sig, og
skidt var det alt sammen, men dog herligt i Modsætning til
vört Eget. Gade kunde ikke forståa at jeg havde dette Ind
tryk og dog gav han og netop han i hvad han fortalte mig
om Stillinger og Forholde saamange Beviser for min Opfat
telsesmaade.
Nu giorde det ogsaa meget at det altid blæste, og saa
stærkt, at jeg nåar jeg skulde over Kongens Nytorv maatte
holde paa Hatten og de fleste giorde det samme. Men
udi Ordrups Krat var det «dailigt» ja virkelig oprigtig deiligt.
Pokker til Frodighed og Baumschlag. Men det deiligste af
hele Reisen var en Aftenstund mellem 10 og 12 paa Bellevue
i Kiel. Det var Aftenen til den sørgelige Dag da jeg saa
Liibeck i et Par Minutter. Det var blikstille, Dagen havde
været brændende (og jeg havde ogsaa brændt mig tilgavns),
men nu kunde man aande. Det var ikke mørkt, ikke lyst;
Fuglene sang og Menneskene taug; nede i Bugten laa en
Krigsdamper stille, stille og ud, langt ud, kunde man
skimte, og mens vi dråk det tydske 01 kunde vi lugte det
salte Vand fra Østersøen.
Men herhjemme er der ogsaa fabelagtige Aftener nu
den som blot var frisk nok til at nyde dem. Christian
Lasson1 (som fik Examen med et godt Haud og nu vil læse
om igjen de færreste troede han kunde saameget men
det er Fanden til Evner!). Christian altsaa indbød mig paa
en Seiltour, en firestemmig Seiltour kan du tænke, rigtignok
uden nogen Fagerlin, aber doch en firestemmig Seiltour, nicht
gans ohne men det maatte jeg ikke. Nei hvor det
skinnede i Aftensolen igaar og jeg tænkte saa meget paa
hvorledes dog her hos os i Christianidalen alting er saa
herligt, men paa Afstand, lige ind paa det maa man ikke
altid gaa. Træerne er for smaa og for magre, Jorden er for
tør, kort det Hele er for goldt, men Linierne og Farverne
du! og af Blomster myldrer det. Til denne Naturens Pragt
lyder den fæle Musik fra Karussellen og fra Cirkus paa
Klingenberg!
Ja ensomt er her og ensam är jag som svensken sjunger,
og tyndt er der nu i Sommertiden, du forstaar mig nok.
Arnold klager over det samme. Fruen vilde have os begge
258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
