Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halfdan Kjerulf: Breve til professor Gude - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halfdan Kjerulf.
jeg ei. Hr. Delbanco, den eneste Forlægger dernede, som
virkelig har Förbindelser, talte til mig om slette Tider og
gav mig lidet Haab skjønt han oftere havde hørt Gades
Anbefaling for mig.
Gade havde sagt W. at han blot ventede paa Delbancos
Hjemkomst fra en Udenlandsreise som var foretaget senere
end jeg var dernede. Igrunden var jo Bergs Bemerkninger
meget smigrende for mig. Hans Daddel gik mest ud paa
Akkompagnementet og paa min Nytydskhed. Kans Kritik
angik mindre Opfatningen. Jeg har faaet den Tro at han
med al sin Strenghed altsaa dog virkelig vil regne mig for
en begavet Romancecomponist. Er det saa? at han har
taget med sig Afskrift af 6 Sange er mig kjært og mere end
jeg kunde ventet. Tror du han virkelig i Sverige vil mindes
mig og virkelig vil lade Helene synge nogle af dem og paa
den Maade virke lidt for at skaffe mig frem af den For
borgenhed hvori jeg nu altforlænge har befundet mig.
Tror du det?
Jeg vilde helst set at Berg dog havde skrevet til mig.
Naar jeg har faaet høre saameget vilde jeg dog gierne ogsaa
høre mere især af en der som han har Evner i Pennen.
Mistyde ham vilde jeg neppe. rf*
Mange af hans smaa Bemerkninger erkjender jeg som
høist rigtige. Andre just ikke. F. Ex. at den «vaade Sø»
skulde have et uspilleligt Akk., blot udførbart af Virtuoser.
Og dog er det ikke halvt saa svært som Schuberts til Erlkönig.
Ja Akk. til Sangen «vidste du Vei», som han saa übetinget
roser, falder mig vel saa svært. Rettelsen af Slutningen i
«min Elskte jeg er bunden» er brav nok, men jeg tinder her
ingen Grund til at forandre. Derimod vel i «Täuschung»
hvor Recitativsatsen kommer, hvorom ogsaa Dietrich udtalte
sig omtrent paa samme Vis. Mere forundrer det mig at han
ikke lader til at have syntes om flere Sange som her hos
Dilletanti lettere er bleven forstaaede, som f. Ex. Welhavens
«Zephyr legede med Grenen», ligesaa «Aftenstemning», som
du holdt saameget af. Og Theodors Sang til Rosen «Du
første Rose, du som jeg seer i disse fremmede Dale». Lige
saa de nordiske: Veiviseren synger (den fulgte ei med Lin
dorf; er den hos dig eller tog Berg den?) og «lokkende Toner>
(den nye som du fik). Længselsvee som ogsaa. Dietrich
262
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
