Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Carlsen: Av jernbanestyrets saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av jernbanestyrets saga.
fælde utarbeide forslag til en omordning. Komiteen avgav
sin indstilling i 1900. Den kom imidlertid ikke til noget
samlet resultat. Der var næsten likesaa mange forslag som
der var medlemmer i komiteen. Indstillingen ledet derfor
heller ikke til videre forføininger.
I 1906 blev der av departementet i henhold til beslutning
av Stortinget nedsat en ny komité til sakens behandling.
Denne komité, hvis formand var generaldirektør Harald
Bjerke, avgav sin indstilling i 1910. Paa grundlag av denne
indstilling vedtok Stortinget i 1912 den nu gjældende admini
strationsordning for statens jernbaner.
Ved denne ordning er det tidligere system med personelle
«avdelinger» helt ophævet og seiv i de større jernbane
distrikter (Kristiania, Drammens, Hamar, Trondhjems og
Bergens distrikter) er al myndighet samlet paa én haand,
nemlig hos distriktschefen. Dennes stilling er saaledes meget
ansvarsfuld og stiller store krav til sin indehaver, hvorfor
ogsaa den departementale komité uttalte, at det for at kunne
fylde disse krav maatte antages at være absolut nødvendig,
at vedkommende var en i jernbanens anliggender vel be
vandret mand. Komiteen antok ogsaa, at det ide fleste til
fælde praktisk vilde komme til at stille sig saa, at de, som
kom op i distriktschefsstilling, ogsaa hadde teknisk utdan
nelse. Men komiteen kunde ikke anbefale, at der paa for
haand opstilles krav herom. Under hensyn til at hvad det
for jernbanen gjælder er at faa den for hvert tilfælde dyg
tigste leder, fandt nemlig komiteen, at der burde holdes
adgang aapen for enhver paa jernbanedriftens omraade
virkelig kapacitet til at naa op i distriktschefsstilling uten
hensyn til speciel fagutdannelse.
Jernbanestyrelsen og Arbeidsdepartementet fandt, at der
efter den utvikling jernbanedriften hadde tat, ogsaa burde
kræves teknisk utdannelse hos distriktschefen som ufråvikelig
forutsætning. Stortingets jernbanekomité, hvortil Stortinget
sluttet sig, fandt derimot i tilslutning til den departementale
komité, at der ikke paa forhaand burde opstilles noget krav
om teknisk utdannelse, idet hvad det gjaldt for jern
banen var at faa den for hvert tilfælde dygtigste
leder uten hensyn til speciel fagutdannelse.
Komiteen udtalte endvidere, at den maatte gi sin tilslutning
269
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
