Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Inge Debes: Den eneste vei til verdensfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Inge Debes.
seiv er meningerne delte. Det er endel som regner Tyskland
for fienden i fortid, nutid og fremtid. Derfor er bolsjevis
mens opløsning av Tyskland meget gunstig, og for England
er det ikke nogen slik fare. Men nåar det gjælder bolsje
vismen i Rusland, er meningerne igjen delte. Nogen vil
intervention av imperialistiske grunde, verdenserobring, andre
for at lokalisere den bolsjevistiske brand og faa den til at
brænde ut. Og faren for en forbindelse mellem et bolsje
vistisk Tyskland og et bolsjevistisk Rusland mener de at
kunne avværge ved svævende løfter om mat til Tyskland og
gjennem taktiske fredsbestræbelser overfor Rusland. I detalj
spørsmaal gaar macchiavellismen endda videre. Men mot
disse imperialister staar det i England en opposition som
staar mere forsonlig overfor Wilsons planer. Den engelske
sportsmand som rækker haanden til den beseirede, den
engelske forretningsmand som av praktiske grunde vil holde
Tyskland i live, den engelske gentleman og den engelske
demokrat, den engelske pacifist, socialdemokraten, kommu
nisten, alle disse danner det kaotiske billede av oppositions
politikerne mot Northcliff-pressens knock-out-politik.
Det særlige ved den engelske politik er at Lloyd George
seiv ikke fører nogen klar og sikker politik midt i dette
virvar. Han er ikke tilhænger av Wilson, ikke Clemenceaus
partifelle, han lar sig ikke snøre ind av Northcliff-kredsens
imperialisme, holder heller ikke fast paa nogen av den ven
stre flois mange linjer. Lloyd George er den store døgn
taktiker, Englands Erzberger, som forbløffer med alle parla
mentarismens raffinements og det politiske kulissearbeides
midler, og i enkelttilfælde finder heldige løsninger som da
altid er et kompromis mellem høire og venstre.
At Lloyd George likesaalitt som Clemenceau staar over
hændelserne eller med sikker haand styrer frem mot verdens
fredens store maal, fremgaar efter Stadtlers mening klart av
at han fra først av og like til nu har ført en meget kortsigtig
politik overfor holsjevismen. Hans februartale iaar om bol
sjevismen var et mesterstykke av virtuositet. Han nævnte
først at det ikke kunde bli verdensfred før det hersket ro i
Rusland, deretter midlerne: om intervention kunde det ikke
være tale, da Rusland var for stort. Det andre middel var
at hjælpe bolsjevikernes motstandere. Lloyd George avviste
292
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
