Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halfdan Kjerulf: Breve til professor Gude - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 hvor Broderen Hjalmar, død 1847, er begravet.
Halfdan Kjerulf.
Paa Kirkegaarden1 gik jeg vel en Time og ledte efter
Graven som jeg ikke kunde tinde fordi Birken var borte.
Endelig søgte jeg Bistand hos Opsynsmanden som boede i
Nærheden. Hans Datter kjendte Graven og viste mig den.
Ja lige i Nærheden havde jeg ogsaa været og ledt. Jeg gav
hende lidt for at faa den pyntet og sagde at min Broder
vilde komme om en Maaned og see den. Forsømt var den,
men det er jo ingen Under da der ikke betales. Bed endelig
Theodor tale med Opsynsmanden.
Kl. 6 næste Morgen reiste jeg videre i prægtigt Veir. I
Waggonen sad et Kjærestepar. Hun var ret sød og meget
tydsk («disse tydskere» udtales her con amore e grazioso)
jeg laante hende hvert Øieblik min Kikert og ved Udstig
ningen i Mainz lønnede hun mig med sit næst sødeste Smil.
Det sødeste havde hun for ham den Blomdrian !
I Castel stødte jeg ind paa en lang rød Næse som jeg
til min største Overraskelse fandt at tilhøre Tellefsen. Der
var god Tid til at tale sammen og end bedre i Frankfurt
hvor vi ventede i to Timer paa Banegaarden. T. er mere
blasé end nogensinde. Ham skulde I høre variere Themaet
«De Tydskere» ! Men kjære Ven man kan ikke spise i
Tysssssskland! Men Gud hvad er det for Mad man faar!
og hvilke Senge! Han kunde forresten ikke sove bedre ide
Paradisiske. Min Ven jeg er gammel og træt! Alles ist
eitel! Fremfor alt gift Dem aldrig aldrig! Ægteskabet
er blot et Barnekammer og Konen er en Byrde! «Fy
Tellefsen,» sagde jeg; De er jo gift med en vakker og god
Pige2 ; De har et Hjem, et smukt og hyggeligt, og De har
Børn . Men T. var übøielig med sit gift Dem
aldrig. Skildringen af hans Pariserliv var Skildringen af et
Liv uden Varme, uden Indhold. Mest ude, altid hos sine
Fyrslinder og Grevinder, altid spillende op for dem de samme
Sager. Men see det satte han dog Pris paa og hele
Skylden faldt paa hende Stakkel som sad hjemme med
Ungerne. Vi kom til Homburg sammen og Gudskelov
jeg har ikke seet stort til ham siden. Han færdes med sine
Fyrstinder og Grevinder (Potocka er en af dem) og igaar gik
vi forbi paa Veien til vore Senge og hørte ham spille op
2 Sangerindcn Severine T., født Bye, senere Kammerherreinde Morgenstierne.
316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
