Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halfdan Kjerulf: Breve til professor Gude - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg kom hid forstemt og beklemt nu derimod er jeg
Breve til Professor Gude.
giorde jeg ret i. Thi vel var Morgenen lidt bedre og næsten
lovende, men ud paa Dagen kom Regn igjen som endnu
vedvarer.
Dette Uveir var et Skue kan du tro! Dagen havde
været utaalelig varm. Vi stod ude föran Stationshuset og
ventede paa Toget. Bjergene belystes af den dalende Sol,
men ude mod Vest var sort og truende. Neppe var Lokomo
tivet igang førend Veiret kom som Aasgaardsreien forfærdelig
dragende frem i sort Gevant med Lyn og Brag. Vi saa
Skyerne som truende uhyre Gestalter vælte sig frem mod
Bjergene og over Sletten, mens bag endnu alt laa i straalende
Lys. Og dette Uveir var saa sterkt at vi næste Morgen saa
frygtelige Ødelæggelser i Skovene vi for igiennem. Splintrede
store Trær i Masse og sønderrevne Tage, ja hele Bygninger.
Ja det Liv mellem Bjergene i Berchtesgaden var virkelig
en Idyl som jeg nu tænker tilbage paa med et Suk. En
Idyl uden Gas og Lokomotiver, ja næsten uden Crinoliner
{naturl: de fremmede fraregnet).
Solen har brændt mig godt, men ved Elvene var altid
«n liflig Susen saa forfriskende, og Duft var der af Eng og
Skov og alskens Blommer. Jeg gik i Dalene og saa op mod
næstfen 9000 høie Tinder og jeg var høit oppe (vistnok ikke
9000!) og saa ned paa den dybt, dybt dernede liggende
grønne Bjergsø og paa den hele Dal, end grønnere. Paa de
vakre Bønderhuse var målet Christus og Maria og overalt
paa Mark og i Skov var Veialtere og altid det samme Kors
fæstelsens Billede i helt Relief eller målet og Gudsmoderen
med Hjertet giennemboret af Sværdet stod ved Korsets Fod
«stabat mater» og Bønderne, Karle og Kvinder, sagde
god Dag og god Aften og griisse Gott og smaa Børn kom
med troskyldige Smil og rakte Haanden og saa grønt var
det og saa fuldt af herligt Løv og Bjergene saa store og
takkede og overalt susede Bække og Strømme. Ja det var
et Par Ugers Tilværelse af landlig Ro som jeg ogsaa virkelig
har nydt i fulde Drag. Tidlig oppe, tidlig tilsengs, mest ude
og seiv nåar jeg var inde ;da aldrig uden om Natten for
lukkede Ruder, og daglig længere Vandringer til alle Kanter.
Ak, nu er det forbi og nu er jeg atter i Miinchen hvor
det regner. Men Forskjellen paa før og nu er dog stor.
319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
