Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edward Bernstein: Den tyske revolution og Europa - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edward Bernstein.
4. Enhver avgjørelse m. h. t. krig og fred er forbeholdt
nationalförsamlingen, der fungerer som republikkens øverste
myndighet.
Størsteparten av dem som kritiserer republikken i den
utenlandske presse, navnlig ententepressen, underkjender be
tydningen av denne forskyvning av den politiske magt. Bor
gerlige aviser slutter sig til de argumenter som fremføres av
Spartakusgruppens organer eller av den yderste venstre fløi
av de uavhængige socialister, hvis de ikke lar sig nøie med
simpelthen at avtrykke disse organer som evidente beviser
til støtte for sin these: at republikken ikke adskiller sig fra
keiserdømmet andet end i uvæsentlige detaljer. Det er let
forstaaelig at de yderligstgaaende socialister er utaalmodig
over at republikken ikke med ett slag har gjort ende paa alt
hvad som minder om den borgerlige stat; men meget mindre
forstaaelig er det at borgerlige blade er indignert over at re
volutionen paa den anden side av grænsen, efteråt ha under
trykket de monarkiske institutioner og alle politiske privi
legier, lar sig nøie med at gaa reformernes vei istedenfor at
velte alt omkuld med ett slag. Kritikerne glemmer en kjends
gjerning, de glemmer at valgene efter den nye valgordning i
næsten alle kredse har sikret majoriteten til socialdemokra
terne eller til de radikale dementer av bourgeoisiet som ar
beider sammen med dem; de harmes over paa nationalför
samlingens bænker at se en og anden representant fra de
gamle borgerlige partier gruppert under forskjellige navne.
Men hvad vegt ligger der paa det? Den tyske revolution
av november 1918 befandt sig i riket saavelsom i de en
kelte stater og kommunerne likeoverfor et utviklet parla
mentarisk regime som ingen av de tidligere store revolutioner
i andre lande hadde møtt. Det var da ganske naturlig at
partierne sendte ialfald nogen av sine gamle parlamentarikere
til nationalförsamlingen. Om en Heydebrand eller Strese
mann for bestandig blev fjernet fra den politiske arena og
remplacert av nye representanter for sit parti, kan jo være
noksaa likegyldig; hvad det kommer an paa er at faa vite,
328
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
