Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edward Bernstein: Den tyske revolution og Europa - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tyske revolution og Europa.
store masse av soldater og underofficerer kun betragtet som
villige redskaper, der var aldrig spørsmaal om politiske krav
og meninger inden det som vi kan kalde det «militære demo
krati». I den tyske presse før krigen finder man aldrig ordet
«Deutsches Heer» naar talen var om vaabenmagtens politiske
mænd; man brukte altid det Iranske ord «armé», likesom
man i det hele inden de høiere militære kredse længere end
noget andetsteds yndet at slaa om sig med franske gloser.
Militarismen er nemlig oprindelig ikke nogen tysk institution,
seiv om den har utviklet sig sterkest i Tyskland. Den om
fattende organisation av reserveofficerer bidrog i høi grad til
at øke officerkorpsets politiske indflydelse. Medlemmerne av
de velstaaende klasser som efter sit tjenesteaar hadde under
kastet sig eksamen for at opnaa officersgrad og som hadde
adgang til et eller andet officerskorps, vedblev ogsaa efteråt
de var vendt tilbake til det civile liv, at staa i intim forbin
delse med sit korps; de var specielt indbudne til korpsmaal
tiderne (Liebesmahle), hvor man til bægrenes klang utvekslet
sine meninger. Paa denne maate trængte de herskende idéer
og tendenser ind i de dypeste lag av bourgeoisiet, og bidrog
til at skape den eiendommelige atmosfære som var nødvendig
for at hvert ord git ovenfra blev mottat uten indvending.
Den sterkt kritiserte holdning som størstedelen av den tyske
intelligens antok ved krigserklæringen finder for en stor del
sin forklaring i denne organisation av hæren og i det høit
utviklede reserveofficersystem.
Av alt dette fin des der ikke spor i den tyske republiks
armé. Den er ikke længere kommandert av en konge av
Guds naade som kan danne officererne efter sit eget billede
og kalde dem til vaaben efter eget godtbefindende. Kon
stitutionen lægger kommandoen av hæren og alle dens dele
under den civile myndighet; arméens organisation er saa
demokratisk som hensynet til tjenesten paa nogen maate til
låter, den er udelukkende indrettet paa forsvar og kan ikke
bli brukt til militære eventyr og er altsaa i bund og grund
forskjellig fra den keiserlige hær.
Dette er tilstrækkelig til tydelig at vise at republikken
fuldstændig har brutt med det gamle regime; man maa være
forstokket i fordom for ikke at indrømme det. Det vilde
naturligvis være at foretrække, om republikken kunde gi av-
335
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
