Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edward Bernstein: Den tyske revolution og Europa - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tyske revolution og Europa.
For at gjøre sig rede for hvilken umaadelig fordel det
var for den tyske regjering at kunne utsætte med sin indbe
retning til riksdagen til det øieblik da krigen allerede var
begyndt, behøver man bare at læse den proklamation som
blev utstedt av det socialistiske parti den 25. juli 1914, da
Østerrikes ultimatum til Serbien blev bekjendt, og de reso
lutioner som blev vedtat paa de store protestmøter de føl
gende dage og sammenligne dem med de erklæringer som
riksdagens socialister avgav den 4. august 1914, da de stemte
for de nødvendige krigsbevilgninger.
Den østerrikske regjering hadde endnu meget mindre end
den tyske været istand til i parlamentet at samle majoritet
for den krigserklæring som den 28. juli sendte Serbien. Den
turde ikke engang efteråt krigen var begyndt, præsentere sig
for parlamentet for at faa krigskreditten bevilget. Ja selv
den franske regjering, som ifølge sin traktat med Rusland
skulde ha erklært Tyskland krig da denne magt 1. august
sendte sin krigserklæring til Rusland, lot sig av deputeret
kammerets socialistiske fraktion overtale til at utsætte av
gjørelsen, og det blev Tyskland selv som eftermiddagen 3.
august hjälp Frankrike ut av vanskeligheten.
Det er ikke uten betydning at vite om man har at gjøre
med en militaristisk regjering som har ret til at erklære krig,
naar den fmder for godt, eller en regjering som paa forhaand
maa ha samtykke i en nationalförsamling hvor repræsentanter
for de forskjelligste samfundsklasser er samlet. Det er mulig
at de 110 socialister i riksdagen var blit overstemt av de
borgerlige partier; men eftersom de ute i landet hadde fundet
støtte i et mægtig parti (over 4 millioner vælgere), vilde deres
avslag hos et stort antal soldater ha vakt fiendtlige følelser
mot krigen; og dersom regjeringen trods alt hadde drevet
sine krav igjennem, vilde den likefra begyndeisen ha ødelagt
sine utsigter til seier, for ikke at tale om andre konsekvenser.
Nu er det Folkenes forbund som arbeider paa at sikre os
freden ved at begrænse retten til at erklære krig ved saa-
Berlin gjennem telegrafen. Det blev endvidere i regjeringens kommuniké til
riksdagen meddelt at mobiliseringen i Rusland hadde tvunget Tyskland til at
erklære dette land krig; men i virkeligheteu var det ikke mot øst at Tyskland
i begyndeisen vendte sin hovedstyrke, men mot vest. Og jeg kunde nævne
flere av den slags selvmotsigelser.
337
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
